Biografen præsenterer lokalt filmtalent

Liv Lundholm. Arkivfoto.

Biografen præsenterer lokalt filmtalent

26. december 2017 - kl. 7:01 - af

Den første lørdag eftermiddag i det nye år, kl. 14.30, er der i Skagen Bio lejlighed til at se en ny kortfilm, som er skabt og instrueret af et lokalt filmtalent, Liv Lundholm Pedersen.

Ved arrangementet, hvor der i øvrigt er fri entre, kan man også møde Liv Lundholm Pedersen, og hun fortæller inden filmen vises om filmen og arbejdet med den.

Biografen byder i forbindelse med filmen publikum på en lille forfriskning.

Kortfilmen Jeg er Her handler om den unge pige Frida, der arbejder frivilligt som vågekone.

Et sidste ønske

En dag kommer hun ud til den eventyrlystne Alfred, og dette besøg bliver ikke helt, som Frida havde regnet med. Skal hun hjælpe Alfred med at få sit sidste ønske opfyldt, eller skal hun følge reglerne på plejehjemmet?

Liv Lundholm Pedersen er en del af talentforløbet Filmmaskinen i Frederikshavn for tredje år, og har arbejdet som instruktør alle årene. Hun kom på idéen til kortfilmen Jeg er Her i marts måned 2017.

– Det er helt klart et emne, der altid har ligget mig meget på sinde. Hvordan er det vi behandler den ældre generation? Og hvordan er det egentlig at blive gammel?

– At jeg så på et år har mistet mine to bedstemødre, har helt klart skubbet til min personlige interesse for netop den her sag. Da jeg læste at 3500 danskere dør helt alene hvert år, sprang tallet mig bare i øjnene.

Vågekone

– Jeg vil gerne gøre folk opmærksomme på det, for jeg tror ikke, at særligt mange ved det. Mange, jeg har snakket med, ved ikke, hvad en vågekone er.

– Det ved de så nu, siger Liv Lundholm Pedersen.

For at filmen kunne lade sig gøre, skulle de finde et plejehjem, hvor de kunne optage. Valget gik på det nedlagte plejehjem, Solhjem, i Bjergby lidt udenfor Hjørring, hvor de stod klar til at hjælpe hele filmholdet med optagelserne. Flere af scenerne er også optaget i Skagen. Det er for eksempel scener fra stranden ved Kongevillaen.

– Da vi var ude og kigge på locations, havde jeg nogle helt bestemte i tankerne, og de faldt heldigvis i god jord.

– At optage på stranden ved Kongevillaen var noget ganske særligt for mig. Her gik jeg ture med min bedstefar da jeg var lille, og at få lov til at forevige det sted i en af mine film var helt fantastisk, siger Liv Lundholm Pedersen.

Vågekonen Frida spilles af Rikke Molgier Højbjerg, og den døende mand, Alfred, af Ebbe Trenskow.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Biografen præsenterer lokalt filmtalent' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER