Milliontilskud til børn og unge i Frederikshavn Kommune

Milliontilskud til børn og unge i Frederikshavn Kommune

17. januar 2018 - kl. 9:46 - af

Der er penge på vej til børne- og ungeområdet i Frederikshavn Kommune. 11,7 millioner kroner er givet i tilskud fra Socialstyrelsen. Millionerne er målrettet udsatte børn og unges trivsel i skoler og dagtilbud.

En hurtigere indsats gør en stor forskel over for de børn, der allerede før skolestart eller i indskolingen viser tegn på mistrivsel og får brug for særlig støtte og vejledning. Det viser erfaringer fra pædagogisk psykologisk rådgivning, PPR. Frederikshavn Kommune vil styrke arbejdet med de sårbare og udsatte børn, og det sker på baggrund af et stort ønske, både politisk og fra fagligt personale:

”Med det tilskud vi har modtaget, får vi mulighed for at fortsætte og intensivere arbejdet med de vigtige år i barnelivet, og være tilstede for børnene med flere medarbejdere, og det er noget af det, vi mener gør den største forskel for at ændre på udviklingen, så flere børn fx oplever glæde, succes og robusthed – også senere i livet,” siger Anders Brandt Sørensen, formand, Børne- og Ungdomsudvalget, Frederikshavn Kommune.

Næstformand for Børne- og Ungdomsudvalget, Christina Lykke Eriksen: ”Vi har længe været bevidste om og arbejdet med, at der skal sættes tidligere ind over for børn og unges mistrivsel. Projektet, som der nu er mulighed for at gennemføre, giver os større mulighed for at give dem støtte understøtte og kvalificere den tidlige indsats.”

Udvikling skal vendes

De 11,7 millioner kroner bliver i Frederikshavn Kommune omsat til Robuste børn og unge på Toppen. Pengene er søgt fra en satspulje i Socialstyrelsen, der for at intensivere og investere i den forebyggende indsats, har afsat 123 millioner kroner til indsatsen på landsplan.

”Vi har set en stigning i antallet af børn, der har behov for støtte. De er urolige og kan ikke koncentrere sig og ender derfor i konflikter og mistrivsel. Dem kan vi nu i samarbejde med forældrene lave en styrket indsats overfor. Samtidig har der været en tendens til at flere børn i folkeskolen har for meget fravær. Nogle kommer slet ikke i skole. De børn og unge mister helt tilknytningen til skolens sociale liv, og deres faglige udvikling påvirkes negativt. Det betyder, at de allerede i barneårene taber muligheder på gulvet, og det er vores fornemste opgave at disse børn og unge får tag i skolen igen og vender udviklingen,” siger Susanne Friis Andersen, teamleder i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Frederikshavn Kommune.

Robuste børn og unge på Toppen varer foreløbig tre år og supplerer det arbejde Frederikshavn Kommune allerede har sat i gang. Blandt andet er der skabt gode resultater med et fokus på de mindste børn med fx ekstra indsats overfor kommende forældre og førstegangsforældre, hvor de får vejledning i forhold til – og om – relationen til barnet og dets behov.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Milliontilskud til børn og unge i Frederikshavn Kommune' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER