Kunst på kroppen

Kunst på kroppen

7. februar 2018 - kl. 7:46 - af

Live-tatovering og fotoudstilling på Kappelborg.

I tusindvis af år er tatoveringer, blevet brugt som kropsudsmykning i hele verden. Fra aske i åbne sår til blæk, der prikkes under huden ved hjælp af små nåle.

Tatoveringer bliver forbundet med fortidens sømænd, men i dag lægger både kvinder og mænd krop til denne permanente kropudsmykning.

Kom helt tæt på live-tatovering, når Skagen Tattoo rykker ind i foyeren på Kappelborg, lørdag d. 10. februar kl. 10-13. Her vil Skagen Tattoo demonstrere, hvordan en tatovering bliver til. Skagen Tattoo vil også fremvise et slideshow med masser af forskellige tatoveringer og stilarter, blandt andet Japansk, Polynesisk, Trash Polka, Old – og New School.

Frederikshavn Kommunes Biblioteker har i hele februar måned fokus på kunst på kroppen, og der vil på Skagens bibliotek også være mulighed for at se en fotoudstilling af lokale borgeres tatoveringer, som bibliotekets fotograf Sisse Christensen har fotograferet. Under hvert foto i udstillingen er der en personlig historie, og det viser sig, at en tatovering eller mange tatoveringer kan have vidt forskellig betydning for den enkelte.

For mange er det markeringen af et vendepunkt i livet – det kan være at få et barn, overleve alvorlig sygdom, en milepæl aldersmæssigt eller noget helt andet.

De fleste har gjort sig mange og velovervejede tanker inden de kaster sig ud i projektet, men ind i mellem er der også enkelte, der har været helt spontane eller har ladet sig provokere til at få en tatovering.

Kig forbi, når Skagen Tattoo rykker ind på Kappelborg og demonstrerer hvordan man laver kunst på kroppen, og se fotoudstillingen med lokales kunst på kroppen.

Der er fri entré, og du kan læse mere om de forskellige arrangementer på Frederikshavn Kommunes Biblioteker på bibl.frederikshavn.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kunst på kroppen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER