Masser af musik og forårsstemning til Skagen Forårsfestival

Højt forårshumør hos aktørerne bag Skagen Forårsfestival. Fra venstre Maria Groes Eldh (Turisthus Nord), Gitte Nordmann (Foldens Hotel), Gitte Pedersen (Hotel Skibssmedien), Lotte Vittrup Krukiewicz (Kulturhus Kappelborg), Laila Bech (Hotel Skibssmedien) og Jakob Sund (Jakobs Café & Bar).

Masser af musik og forårsstemning til Skagen Forårsfestival

21. marts 2018 - kl. 7:17 - af

Selvom vi stadig afventer det lune forårsvejr, er forårsstemningen helt i top i Skagen. Her har en række lokale aktører besluttet sig til at lancere en helt ny festival: Skagen Forårsfestival. Festivalen byder på masser af musik, skøn mad, hygge og forårsstemning i weekenden fra den 6.-8. april.  

Vejrguderne har endnu ikke opdaget, at kalenderen nu har skiftet til forår. Men selvom det lune forårsvejr lader vente på sig lidt endnu, så er forårsstemningen helt i top i Skagen. Her er en række forskellige aktører gået sammen om en helt ny festival: Skagen Forårsfestival. Konceptet er at hele Skagen skal emme af musik, hygge, højt humør og forårsstemning i festivaldagene.

Det var Gitte Nordmann, ejer af Foldens Hotel og Viseværtshuset, som fik idéen til forårsfestivalen – og idéen vakte hurtigt genklang hos flere aktører i byen: ”Foråret er en skøn tid i Skagen, og det sætter vi nu spot på i fællesskab. Ligesom om sommeren er der masser af skønne oplevelser for vores gæster i Skagen til forårsfestivalen – god musik, skøn mad, hygge, glade mennesker og en fantastisk stemning ikke mindst.”

Musikken står helt centralt i forårsfestivalen fra den 6.-8. april med mange forskellige kunstnere og musikgenrer, så der bliver noget for enhver smag. Skagens hoteller og restauranter er også med i festivalen med gode oplevelser til forårsgæsterne.

I Turisthus Nord er Turistdirektør René Zeeberg begejstret over det nye tiltag: ”Skagen Forårsfestival er et særdeles godt initiativ, som vi håber kan bringe en masse glade forårsgæster til Skagen. Skagen har meget at byde på året rundt, og det skal vores gæster gerne opleve. Jeg er stolt af at så mange af byens aktører er gået sammen om dette event, og vi i Turisthus Nord bakker naturligvis op på alle måder.”

Læs mere og se programmet her: https://www.skagen-tourist.dk/skagen-foraarsfestival-gdk1097634

Aktørerne bag Skagen Forårsfestival er: Kulturhus Kappelborg, Bodilles Kro, Foldens Hotel, Jakobs Café & Bar, Color Hotel Skagen, Hotel Skibssmedien, Ruths Hotel, Skagen Strand Hotel- og Feriecenter, Restaurant Kokkenes, Skagen Fiskerestaurant, Hotel Strandly, Hotel Plesner, Pakhuset, Kompasset, Linie 74, Skagen Motel og Brøndums Hotel.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Masser af musik og forårsstemning til Skagen Forårsfestival' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER