Det sker i Skagen/Ålbæk i morgen den 12. juli

Det sker i Skagen/Ålbæk i morgen den 12. juli

11. juli 2018 - kl. 6:13 - af

Kl. 09.00-10.15: Beach Yoga på stranden v/ Solnedgangskiosken i Højen (Gl. Skagen). Kom og oplev hvor skønt det er at starte dagen med opløftende yoga på stranden. 75 minutters dejlig morgen yoga for ALLE. Pris: Kr. 50,- pr. gang som betales enten kontant eller via MobilePay ved ankomst senest 10 min. før start (kl. 8.50). Medbring selv yogamåtte eller evt. blot et stort strandhåndklæde samt vand. Sørg for at være iklædt tilpas varmt og behageligt tøj med god bevægelsesfrihed. Tilmelding på www.facebook.com/beachyogavendsyssel For evt. spørgsmål kontakt Birgitte på tlf. 29241418 eller info@voksenyoga.dk 

 

Kl. 09.30-12.00: Opdag Skagen Havn – sjov for børn. Tur med Skagen Børneguide. På havnen myldrer det med folk, der arbejder med mange spændende ting. Du kan opleve hvad der egentlig sker på en fiskeauktion, og du må gerne prøve at ringe med klokken, men du skal nok – ikke – klø dig på næsen, for så er det måske dig, der skal have 100 kg fisk med hjem i lommen! Turen går også forbi redningsbåden, og du kommer på besøg hos en ”ægte” vodbinder. På vejen tilbage er der stop ved Isværket, og her venter der en kold overraskelse. Tilmelding/ betaling til Skagen Turistbureau inden turens start. Mødested: Fiskerstatuen på havnen. Pris inkl. guide: kr. 80,- pr. deltager. Turen er egnet for børn fra 5-14 år (kun iflg. m. 1 voksen).

Bemærk:  Medbring varmt tøj på både arme og ben, fornuftigt fodtøj.

 

Kl. 10.00: Dissektion af haj på Naturhistorisk Museum – billetter skal reserveres ! Vi dissekerer en haj og ser på hvordan hajer adskiller sig fra andre fisk, og hvad vi mennesker har til fælles med hajer. Til dette arrangement er der begrænset antal pladser. Billetter skal reserveres ved henvendelse til museet på tlf. 61 31 00 73. Mødested: Naturhistorisk Museum. Pris: voksne kr. 50,-. Børn kr. 25,-. Prisen er inklusiv museumsbesøg.

 

Kl. 10.00-15.00: Aktivitetsdag for børn på Kystmuseet Skagen. Sjove gør-det-selv aktiviteter – i dag ”Strandens sten og skaller” – På stranden finder man mange sjove ting. På museet kan du disse dage dekorere og pynte sten, skaller og træ fra stranden. Kun fantasien sætter grænse for, hvordan og hvad du kan pynte. Kom og få en sjov og lærerig dag. Børn gratis adgang, og ifølge med voksne. Gratis for museets gæster.

 

Kl. 10.00-17.00: Skagen er et enestående sted for trækfugle fra hele verden. Besøg det nye fugleoplevelses-center Skagen Grå Fyr – Center for trækfugle hvor du kan tage på en virtuel oplevelsesrejse og opleve de mange spændende trækfugle, der hvert år gæster Skagen og Grenen området. Glæd dig til en spændende oplevelse!

 

Kl. 10.15-12.00: Malerskole for børn i alderen 7-14 år på Skagens Museum. Dagens tema: “Blomster” – I dag skal vi male blomster. På museet ser vi eksempler på hvordan kunstnerne har malet blomster og havebilleder. Vi skal se malerier hvor blomsterne dukker op som pynt i håret, på damehatte og som flotte buketter. I Bikuben laver vi herefter vores egne blomsterbilleder i akvarelmaling. Vi sidder ude, hvis vejret er godt. Vi lærer om farveblanding undervejs. Et malerskoleforløb består af: Introduktion til skagensmalerne med fokus på et udvalgt værk. Det foregår på museet. Derefter praktisk arbejde i museets malerskole ”Bikuben”, hvor børnene laver deres eget billede med inspiration fra det vi har set på museet. Malerskolen er kun for børn, men de voksne må gerne høre introduktionen og de praktiske informationer, når vi mødes og byder velkommen i introrummet. Tilmelding er nødvendig og kan gøres på tlf. 98 44 64 44 man-fre kl. 9-15. I weekenden kan man tilmelde sig i billetsalget på museet. Pris: kr. 120,- pr. dag inkl. guldramme og alle materialer.

 

Kl. 11.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 150,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk.

 

Kl. 11.00-12.30: Bytur i veteranbussen – Køretur i Kystmuseets Bedfordbus fra 1937. Hyggelig tur i roligt tempo gennem byens gamle og hyggelige kvarterer, omkring havnen forbi fyrene og ud til Grenen, hvor der gøres et kort ophold. Chaufføren fortæller undervejs om Skagen før og nu. En herlig og helt unik oplevelse for hele familien. Bussen er Danmarks eneste bevarede Bedfordbus fra 1937. (for hele familien, ikke kørestole, ikke hunde). Pris: kr. 100,- for voksne/børn u. 12 år kr. 35,-  incl. adgang til alle Kystmuseets afdelinger i 7 dage. Billetsalg samt afgang/ankomst: Kystmuseet, P.K. Nielsens Vej 8, Skagen. Reservation af billetter i god tid anbefales. 

 

Kl. 11.00: Naturen netop nu. Naturvejlederen går en tur på heden med start fra Skagen Odde Naturcenter. Turen slutter samme sted. Pris: voksne kr. 70,-. Børn kr. 30,-. Prisen er inkl.entré til naturcenteret.

 

Kl. 11.15: Causerier i det fri ved Drachmanns Hus. ”Drachmann og Vendsyssel” – Poul Bernth fortæller muntre og vittige anekdoter om Holger Drachmann i Skagen og Vendsyssel i den gamle have ved Drachmanns Hus. Digteren og maleren Holger Drachmann kom første gang til Skagens i 1872. Det blev begyndelsen på en livslang kærlighed til byen. I 1902 købte Drachmann sit eget hus, der blev hans faste tilholdssted indtil hans død i Hornbæk 1908. Efter Drachmann død blev hans urne bragt til Skagen og nedsat på Grenen. Pris: alm. entré til Drachmanns Hus + 20 kroner. Betales ved indgangen. Bemærk! Causerierne bliver kun gennemført med min. 5 deltagere.

 

Kl. 12.00: ”Introduktion til Anchers Hus” – Kom med på en tur rundt i Michael og Anna Anchers hjem. I dag står huset stort set, som da familien levede og arbejdede i det frem til 1935 med hundredevis af kunstværker, kulturhistoriske genstande, souvenirs og møbler fra vidt forskellige miljøer og tidsperioder. Gratis for museets gæster.

 

Kl. 12.30-13.00: Børneomvisning på Kystmuseet Skagen. Kan du godt lide at få fortalt historier? Der fortælles om hvordan det var at være barn i Skagen for 200 år siden, du kan også høre om dramatiske skibsforlis og modige redningsmænd og meget mere. I museets hyggelige Aktivitetshus kan du klæde dig ud, klippe, strikke, hamre og klister. Børn skal være ifølge med voksne. Gratis for museets gæster.

 

Kl. 13.00: The collection / masterpieces at Skagens Museum. This tour in English provides an introduction to the members of the art colony the Skagen painters as well as an overview of themes and major works in the museum’s collection. The tour begins in the lobby. Free for visitors to the museum.

 

Kl. 13.15-12.00: Malerskole for Teens – Skagens Museum tilbyder som noget nyt malerskole for unge mellem 13 og 18 år. Du kan være med, uanset om det er første gang, du har en pensel i hånden, eller du allerede er lidt af en kunstner – det vigtigste er, at du har lyst til at være kreativ sammen med andre unge.

Vi mødes på Skagens Museum til en kort introduktion til Skagensmalerne med fokus på et udvalgt værk. Derefter går vi over i museets billedværksted ”Bikuben”, hvor vi laver vores egne værker med inspiration fra det vi har set. På malerskolen arbejder vi med akryl eller akvarel på malerpap. Du lærer forskellige maleteknikker og får tips og ideer undervejs. Du får selvfølgelig dit mesterværk med hjem i ramme. Underviseren vil være en af museets kompetente værkstedlærere og temaerne vil blive programsat på museets hjemmeside i ugerne op til ferien. Tilmelding er nødvendig og kan gøres på telefon 98 44 64 44 mandag-fredag 9-15. I weekenden kan man tilmelde sig i billetsalget på museet. Pris: kr. 120,- pr. gang inklusiv alle materialer.

 

Kl. 13.30-15.30: På ravjagt – hyggetur for børn med Skagen Børneguide. Jagten på rav starter på Skagen Nordstrand, hvor du skal samle både rav, skaller, sten og mystiske ting der er skyllet op – hvor mon de kommer fra, og hvad har de været brugt til? Pludselig glimter havets guld – et stykke rav – i sandet, og du hører om hvordan rav bliver til, hvor gammelt det er, og du prøver at slibe lidt på det. Der er også konkurrence om hvem der finder den mest blå, mest grønne eller mest farvestrålende sten. Måske er det dig der vinder! Husk tilmelding og betaling til Skagen Turistbureau inden turen ! Mødested: P-pladsen ved Nordstrand – for enden af Batterivej. Pris inkl. guide: kr. 80,00 pr. deltager – turen er egnet for børn fra 3 -12 år (kun iflg. m. 1 voksen). Bemærk: Husk fornuftigt fodtøj/tøj samt at medbringe drikkelse.

 

Kl. 14.00: ”Tårnets hemmeligheder” – Naturvejlederen fortæller i udkigstårnet v/ Skagen Odde Naturcenter. Pris: voksne kr. 70,-. Børn kr. 30,-. Prisen er inkl. entré til naturcenteret.

 

Kl. 14.00: ”Pasteller i fokus” – temaomvisning på Skagens Museum. På denne omvisning vil papirkonservator Mette Humle Jørgensen– med udgangspunkt i pastellen “Ved kaminilden, portræt af Holger Drachmann” (1903) af P.S. Krøyer – fortælle om pastelteknik og papirtyper samt om, hvordan man konserverer og udstiller de meget sarte pasteller. Omvisningen er gratis for museets gæster.

 

Kl. 16.00: Skagen Bio viser filmen ”Far til Fire i solen”. Billetbestilling på www.skagenbio.dk eller Skagens Bibliotek tlf. 98 45 92 00 i bibliotekets betjente åbningstid eller en time før en forestilling begynder: tlf. 81 11 60 12. Pris kr. 80,-.

 

Kl. 18.00: Hygge på Ålbæk Havn. Grillen tændes – medbring selv kød. Underholdning v/ spillemand Peter  Sørensen.

 

Kl. 19.00: Kondibingo i Ålbæk. Pladesalg frem til kl. 19.30. Mødested: Skagensvej 23, Ålbæk. Arr.: FDF Ålbæk.

 

Kl. 19.30: Skagen Bio viser filmen ”Den Skyldige”. Billetbestilling på www.skagenbio.dk eller Skagens Bibliotek tlf. 98 45 92 00 i bibliotekets betjente åbningstid eller en time før en forestilling begynder: tlf. 81 11 60 12. Pris kr. 80,-.

 

Kl. 19.30: Friluftsgudstjeneste ved Den Tilsandede Kirke under medvirken af lokale blæsere og kirkens præster. Denne aften v/ Lene Ladefoged Fischer. Gudstjenesten varer ca. ½ time.

 

Kl. 19.30: Sommerkoncert i Skagen Kirke. Fra Wieneroperaen med et udsøgt program. Medvirkende: Sopran, Lone Rasmussen – Baryton, Morten Frank Larsen – Pianist, Anita Samsing. Entré kr. 150,-. Billetter købes ved indgang.

 

Kl. 20.30: Live musik på Skagen Fiskerestaurant med Mads Toghøj.

 

Kl. 22.30: Live musik på Viseværtshuset med ”Henriette Sonne Band”.

Denne arrangements oversigt er udarbejdet af Turisthus Nord

Du kan se hvad der sker i resten af april måned her

Der tages forbehold for fejl, mangler og aflysninger i oversigten.

 

 

 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det sker i Skagen/Ålbæk i morgen den 12. juli' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2018 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER