Skagen Vandrefestival går mod endnu en succes

Skagen Vandrefestival går mod endnu en succes

25. august 2018 - kl. 6:24 - af

Den 7.- 9. september er det igen tid for Skagen Vandrefestival – en festival for glade vandrere på alle niveauer og i alle aldre. Hvis du skal nå at komme med, er det nu du skal tilmelde dig.

”Vi har rigtig mange tilmeldinger i år både fra Danmark og Tyskland, og vi har derfor været nødt til at lukke for nogle af turene. Der er nemlig sat et loft på antallet af deltagere for at sikre, at alle får en god oplevelse”, fortæller Marian Jacobsen, salgschef hos Skagen Strand Hotel og Feriecenter, som er hovedarrangør for festivalen.

At vandre er mere populært end nogensinde før. Det er en skånsom form for motion samtidig med, at man får nogle skønne naturoplevelser.  Det er nemt at komme i gang, og så er det for alle uanset konditions-niveau.

Det er også udgangspunktet for Skagen Vandrefestival, hvor man kan komme med på vandreture i Skagen-områdets smukke landskaber. Turene har forskellig længde og sværhedsgrad. Samtlige ture er med lokalkendte guider, der undervejs fortæller små historier fra området. Kendte attraktioner og seværdigheder som Råbjerg Mile og Grenen vil derfor opleves på en ny og spændende måde.

”Vi glæder os rigtig meget til 3 dage med højt humør og skønne vandreture. Alle deltagere får en lille madpakke med på turen, så de ikke går kolde undervejs. Og vi håber selvfølgelig at vejret i år bliver lige så fantastisk som sidste år”, afslutter Marian.

Der er stadig ledige pladser på enkelte ture, så du kan nå at komme med, hvis du er hurtig. Tilmelding på www.skagenvandrefestival.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen Vandrefestival går mod endnu en succes' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER