Kom på Kappelborg og oplev en hyggelig aften med kulturelle overraskelser

Kom på Kappelborg og oplev en hyggelig aften med kulturelle overraskelser

11. september 2018 - kl. 7:15 - af

Alle skagboer og byens gæster er inviteret til KULTURAFTEN på Kappelborg, som arrangeres i forbindelse med konferencen Barndommens Gade den 19. september fra kl. 19.15-22.00 

Flere end 200 deltagere fra hele Danmark kommer til Skagen for at deltage i Barndommens Gade 2018 – en børnepædagogisk konference, der i år stiller skarpt på leg og 0-6 års området. Som en del af konferencen er der onsdag aften FRI LEG, og denne aften er hele byen inviteret til KULTURAFTEN på Kappelborg, hvor torvet kommer til at summe af kulinariske og kulturelle indslag. Det bliver en helt fantastisk aften, fortæller medarrangør John Høst Sørensen, distriktsleder i dagtilbud Nord:

  • Vi forvandler pladsen ved Kappelborg til et kulturtorv med kulturelle overraskelser og mulighed for at købe Streetfood til overkommelige priser. Vi er fantastisk glade for, at lokale leverandører har taget denne opgave på sig, siger John Høst Sørensen.

Netop det lokale er vinklen, når Mads Toghøj spiller numre fra sin nye CD, hvor Skagen-sangen ”Min barndomsby” er på repertoiret.

Sange fra Nord er også temaet, når publikum senere på aftenen kan opleve Mikael K synge bevægende og nærværende sange om ni næsten helt almindelige nordjyder. Publikum kommer til at opleve en unik multimedie-koncert, hvor PixlArt viser fotografier fra fotobogen SANGE FRA NORD på storskærm, mens Mikael K spiller og synger de musikalske portrætter. Ud over de to musikere vil publikum komme til at opleve flere kulturelle overraskelser i løbet af aftenen. 

Gæsterne kommer igen

Mange af deltagerne i Barndommens Gade 2018 er med for tredje gang. Evalueringer af de to første udgaver af Barndommens Gade viser, at deltagerne kommer, fordi de får fagligt udbytte af indslagene på konferencen, og de er tiltrukket af, at konferencen udnytter den attraktive ramme, som Skagen er.

  • Det unikke ved den her konference er, at den ikke kun foregår i Skagen Kultur- og Fritidscenter, men at deltagerne kommer ud i byen og mærker Skagen. De kommer som erhvervsturister, og vi håber, at de får så god en oplevelse, at de vender tilbage til Skagen med deres familier, siger Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune.

KULTURAFTEN er for både Skagens gæster og for skagboerne, og arrangørerne opfordrer alle til at gå en tur på Kappelborg Torv onsdag den 19. september kl. 19.15-22.00. Der er bestilt godt vejr, og der er gratis entré.

FAKTA
Barndommens Gade 2018 er udviklet og arrangeret af Frederikshavn Kommune og er tidligere afholdt i 2014 og 2016 i Skagen. Konferencen finder sted i Skagen i dagene 19.-21. september 2018.
Erhvervsturisme er et vigtigt område i Frederikshavn Kommunens vækststrategi. En dansk konferencegæst bruger i gennemsnit 1.750 kr. om dagen. Kilde: Visit Denmark.
Læs mere om konferencen på https://barndom.frederikshavn.dk/  

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kom på Kappelborg og oplev en hyggelig aften med kulturelle overraskelser' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2018 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER