Den sidste frokostjazz i år!

Den sidste frokostjazz i år!

12. september 2018 - kl. 5:54 - af

Vanen tro er Kappelborg med, når Skagen fejrer Blå September, og på kulturhuset står den på Frokostjazz i godt og soul’et selskab med dansk musiks ”grand-old-man”, soulsanger Allan Mortensen og selveste Jens Jefsens Trio på lørdag d. 15/9 kl. 12.

Allan Mortensen, der i 2016 rundede de 70 år, har været aktiv på den danske musik- og teaterscene i over 45 år og er en af de markante danske stemmer indenfor rhythm’n’blues. Han var i 1969-70 frontfigur i Holger Laumanns soulgruppe »Tears«, hvor også bassisten Jens Jefsen medvirkede. – I 1971 flyttede Allan Mortensen til København og blev forsanger i rockgruppen »Rainbow Band/Midnight Sun« og fik året efter sit store folkelige gennembrud som Judas i rockoperaen »Jesus Christ Superstar«, hvilket førte til adskillige hovedroller i musicals, soloplader, shows og optræden i tv og radio. Det er således en alsidig og erfaren herre, som går på scenen til årets sidste frokostjazz på Kappelborg. Det er Mortensens første besøg på kulturhuset, som i øvrigt i foråret havde besøg af Mortensens datter, den dygtige jazzsangerinde, Veronica Mortensen.

Jens Jefsens Trio
Veronica er dog ikke med på Kappelborg i denne runde, men med sig har Mortensen i stedet en af Danmarks mest rutinerede jazzbassister, Jens Jefsen, som med musikalsk alsidighed og stigende ekspertise har håndteret gulvbassen siden 1964. Jefsen tilhører i dag den øverste elite inden for sit fag, og har blandt andet været afløser for afdøde Niels-Henning Ørsted Pedersen i Radioens Big Band, og har spillet sammen med mange danske musikere, blandt andre Jesper Thilo, Thomas Clausen, Niels Jørgen Steen, Jørgen Emborg og Alex Riel, der sammen med Uffe Steen var med i Jefsens gamle trio.
På Kappelborg har Jefsen allieret sig med Søren Frost på trommer og den alsidige pianist Anders Rose. Frost er til daglig en del af DRs Big Band, duoen Just & Frost m.fl., mens Rose foruden at undervise blandt andet også er kapelmester i DR Bigbandet og Muskelsvindfondens årlige cirkusteaterforestilling Cirkus Summarum. – Fra kulturhuset lyder det, at publikum kan glæde sig til en spitzenklasse jazz-trio tilført et vitalt skud soul.

Frokostjazz arrangeres i samarbejde med Skagen Bamsemuseum / Iscaféen Skagen.

Billetter til frokostjazz inkl. frokost og en snaps kan købes på Skagen Turistbureau samt kappelborgskagen.dk. Er man medlem af foreningen Skagens Venner har foreningen et skarpt tilbud til sine medlemmer. Se foreningens web her for yderligere information.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Den sidste frokostjazz i år!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2018 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER