Det sker i Skagen/Ålbæk i morgen den 6. oktober

Det sker i Skagen/Ålbæk i morgen den 6. oktober

5. oktober 2018 - kl. 6:23 - af

Kl. 07.00-13.00: International Trækfugledag. På denne dag går tusindvis af fuglekiggere i hele Europa ud og tæller fuglene på deres efterårstræk. I tidsrummet mellem kl. 7 og 13 står fuglekiggerne klar til at tage i mod både dig og fuglene ude på Verdens Ende. Man kan komme og gå som man vil. Efter en god tur i felten kan du også vælge at besøge det flotte Trækfuglecenter i Det Grå Fyr, eller gå ind i den hyggelige Café, hvor de garanteret har noget lækkert. Husk godt fodtøj, og medbring eventuelt gerne kikkert. Turleder: Naturvejleder Simon S. Christiansen & fuglekiggere fra Skagen Fuglestation. Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding. Mødested: Verdens Ende, Grenen.

Kl. 10.00-12.30: ”Kager til dit legekøkken” – Mangler du kager til dit legekøkken? Så kom på Skagens Bibliotek, hvor vi laver cupcakes, småkager og andre lækkerier i silk clay. Det er nemt at arbejde med silk clay, så selv små hænder kan være med. Kagerne skal ikke i ovnen, de skal bare tørre lidt, og så er de klar til leg. For børn fra 4 år. Billetter á Kr. 25,- købes på https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=c8f7866205 eller ved henvendelse på Skagens Bibliotek i den personalebetjente åbningstid. ARR.: Skagens Bibliotek.

Kl. 10.00-17.00: Skagen er et enestående sted for trækfugle fra hele verden. Besøg det nye fugleoplevelses-center Skagen Grå Fyr – Center for trækfugle hvor du kan tage på en virtuel oplevelsesrejse og opleve de mange spændende trækfugle, der hvert år gæster Skagen og Grenen området. Glæd dig til en spændende oplevelse!

Kl. 11.00: Skagen Marathon 2018. Skal du løbe med i Danmarks flotteste maraton? Skagen Marathon glæder sig til for 8. gang at byde deltagere og tilskuere velkommen til Skagen. Kom og oplev Skagens smukke natur og naturskønne kulisse på ruten. Der vil være mulighed for at løbe 1/1-marathon, 1/2-marathon, 11 og 5,5 kilometer, og for børnene vil der være et børnemarathon. Og som noget helt nyt i 2018 – er det også muligt at løbe en 26 kilometers rute Grenen rundt. Ruterne lægges i naturskønne omgivelser i, og omkring Skagen. Eftertilmelding i løbssekretariatet (Skagen Kultur- og Fritidscenter) fredag kl. 15.00-20.00 samt på løbsdagen lørdag kl. 09.00-11.30 – mere information på www.skagenmarathon.dk

Kl. 11.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 150,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk.

Kl. 12.00: Naturen netop nu. Naturvejlederen går en tur på heden med start fra Skagen Odde Naturcenter. Turen slutter samme sted. Pris: voksne kr. 70,-. Børn kr. 30,-. Prisen er inkl. entré til naturcenteret.

Kl. 12.00: ”Intro til Anchers Hus” – Anna og Michael Ancher er to af de absolutte nøglefigurer i kunstnerkolonien på Skagen. På denne omvisning får du en introduktion til deres liv og værk samtidig med at vi bevæger os rundt i de rum de levede i. Gratis for museets gæster.

Kl. 14.00: ”Tårnets hemmeligheder” – Naturvejlederen fortæller i udkigstårnet v/ Skagen Odde Naturcenter. Pris: voksne kr. 70,-. Børn kr. 30,-. Prisen er inkl. entré til naturcenteret.

Kl. 15.00-18.00: Live musik på Skagen Bryghus med ”GAS-BI-DUA” – Gasolin & ShuBiDua.

Kl. 15.00-17.00: ”Sigurds Danmarkshistorie” i Aalbæk Idrætscenter. Sofies far har opfundet en tidsmaskine, og ved en fejl bliver Sofie tryllet tilbage til danmarkshistoriens begyndelse. Hun oplever istiden og stenalderfolket, hun møder Egtvedpigen, Grauballemanden, vikingerne og munkene – i guldalderen møder hun både H. C. Andersen og Grundtvig – og efter krigen i 1864 når hun frem til den moderne tid, hvor hun møder sine egne forfædre og dermed sin egen nære historie. Hele tiden bygger dramaet på, om Sofie og hendes far kan genforenes. Forestillingen slutter med det åbne spørgsmål til publikum: Hvad kan vi bruge historien til, og hvordan kan vi dele den med hinanden på tværs af generationerne? Billetpris: Voksne kr. 210,-. Børn under 18 år: kr. 110,-. Billetter købes på https://arenanord.billetten.dk/index/chooseprice/showid/164366/type/1? eller ved personlig henvendelse på Skagen Turistbureau. Arr.: Frederikshavn Teaterforening.

Kl. 20.00: Koncert i Kulturhus Kappelborg med ”Northern Assembly” – Skøn, melodisk folkemusik fra hjertet. En forsamling af nordiske musikere med en fælles kærlighed til historier og musik – Netop historiefortælling er en kerneværdi i bandet, som består af sangskriverduoen Andreas Bevan og Dina Danielsdatter, der begge er vaskeægte verdensborgere. Bandets noget uklare fornemmelse af hvor ’hjem’ er, giver perspektiv til deres sange som fortæller om hjemve, om at længes og søge efter håb og fred. I samspil med Jens Hedegaard og Jesper Smalbro skabes der skøn melodisk nordisk folkemusik, der leder tankerne hen på sangskrivere som Simon & Garfunkel og bands som Mumford & Sons. Baren åbner kl. 19.00. ENTRÉ: kr. 150,-. Medl. Kappelborgs Venner/Medl. Skagen Bio: Kr. 100,-. Billetter købes på

www.kappelborgskagen.dk eller ved personlig henvendelse på Skagen Turistbureau. Arr.: Kulturhus Kappelborg.

Kl. 22.30: Live musik på Jakobs Café med ”Attention Please”.

Denne arrangements oversigt er udarbejdet af Turisthus Nord

Du kan se hvad der sker i resten af oktober måned her

Der tages forbehold for fejl, mangler og aflysninger i oversigten.

 

 

 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det sker i Skagen/Ålbæk i morgen den 6. oktober' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2018 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER