Det sker i Skagen/Ålbæk i morgen den 8. oktober

Det sker i Skagen/Ålbæk i morgen den 8. oktober

7. oktober 2018 - kl. 6:25 - af

Kl. 10.00-17.00: Skagen er et enestående sted for trækfugle fra hele verden. Besøg det nye fugleoplevelses-center Skagen Grå Fyr – Center for trækfugle hvor du kan tage på en virtuel oplevelsesrejse og opleve de mange spændende trækfugle, der hvert år gæster Skagen og Grenen området. Glæd dig til en spændende oplevelse!

Kl. 10.00: Gigtforeningen har stavgang fra Træningscenteret på Hans Baghsvej. Det er gratis at deltage og alle kan være med. Turen varer ca. 1½ time og stavstænger kan lånes de første gange.

Kl. 11.00-12.30: På tur i Gl. Skagen – Denne tur starter ved historiske Ruths Hotel, og du får stedets spændende historie af guiden. Ved siden af hotellet ligger Højen Kirkegård, hvor guiden fortæller om nogle af de mange interessante personligheder, der ligger begravet her. Herfra går turen til Solnedgangspladsen, der er et yndet mødested ved aftenstide. Med blik ud over det glitrende hav hører du om den travle skibstrafik ved Grenen. Turen fortsætter via små charmerende veje og stier, hvor du hører om Skagenshusene og om bydelens fascinerende historie. Fra Kikkerbakken kan du nyde den smukke udsigt over Gl. Skagens mange røde tage. Tilmelding: Skagen Turistbureau. Max 25 deltagere. Min 2 deltagere.

Pris: Kr. 100,- som betales ved tilmelding. Tilmelding online: http://www.skagen-tourist.dk/booking/26005

Mødested: Ved Ruths Hotel. Turen slutter samme sted.

Kl. 11.00-12.30: Køretur i Kystmuseets Bedfordbus fra 1937 – Bytur i veteranbus. Hyggelig tur i roligt tempo gennem byens gamle og hyggelige kvarterer, omkring havnen forbi fyrene og ud til Grenen, hvor der

gøres et kort ophold. Chaufføren fortæller undervejs om Skagen før og nu. En herlig og helt unik oplevelse for hele familien. Bussen er Danmarks eneste bevarede Bedfordbus fra 1937. Turen er for hele familien (dog ikke kørestole og hunde. Pris: kr. 100,- for voksne/børn u. 12 år kr. 35,-. Mødested og billetsalg: Kystmuseet, P.K. Nielsens Vej 8, Skagen.

Kl. 13.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 150,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk.

Kl. 14.00-16.00: Oplev Østerby Snyd ikke dig selv for at gå med på byvandring i Skagens gamle kvarter Østerby. Her venter mange interessante fortællinger. Turen starter på den pulserende Skagen Havn. Herfra videre gennem den hyggelige by, hvor de Skagensgule huse med de karakteristiske røde tage med hvide blonder ligger bag røde og hvide stakitter. Nu følger et besøg ved det gamle Vippefyr, hvor der er en enestående udsigt over land og det til tider oprørte hav, der gennem hundreder af år har givet og taget, og med kig til Grenen, hvor Danmark ender og de to have mødes. Turen afsluttes med kaffe på historiske Brøndums Hotel, hvor væggene fortæller spændende historier om de Skagensmalere, der var med til at forvandle Skagen fra fattig fiskerby til et nu populært feriested. Tilmelding til Skagen Turistbureau senest kl. 12.00 på dagen. Max. 25 deltagere. Min. 2 deltagere. Pris kr. 100,- som betales ved tilmelding. Tilmelding online: http://www.skagen-tourist.dk/booking/104 Bemærk! Evt. drikkevarer til børn er for egen regning. Startsted: Fiskerstatuen på havnen. Slutsted: Brøndums Hotel.

Kl. 16.30–18.15: ”KAMPEN OM FREDEN. 1. VERDENSKRIG OG DENS KONSEKVENSER” – Foredrag i Kulturhus Kappelborg v/ professor i historie ved SDU lic, phil. Nils Arne Sørensen. Våbenhvilen mellem Tyskland og de allierede 11. november 1918 betød afslutningen på første verdenskrig. Foran stod nu arbejdet med at skabe en holdbar fred og et samfund, der var helte værdigt, som magthaverne havde lovet. Det skulle vise sig at blive svært, og krigen kom til at kaste lange og ofte dystre skygger over Europas historie længe efter 1918. Foredraget vil – efter en kort introduktion til selve krigen – handle om krigens mange konsekvenser, naturligvis ikke mindst fredsafslutningerne, der med Versaillesfreden med Tyskland som den vigtigste, skulle vise sig at blive omstridte, men også krigens indenrigspolitiske konsekvenser. Et vigtigt tema bliver de konkurrerende fortællinger, der skulle give krigen mening, og som vi stadig møder 100 år efter krigens afslutning. Entré kr. 100,- v/ indgangen. Arr.: Folkeuniversitetet i Skagen.

Kl. 19.00: Højskoleaften i Aalbæk Kulturhus med Kristian Nefer.

Denne arrangements oversigt er udarbejdet af Turisthus Nord

Du kan se hvad der sker i resten af oktober måned her

Der tages forbehold for fejl, mangler og aflysninger i oversigten.

 

 

 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det sker i Skagen/Ålbæk i morgen den 8. oktober' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2018 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER