Ny udstilling: Viggo Johansens værker på papir

Viggo Johansen: Ved vejen mod plantagen. Akvarel og gouache over blyant på papir. Gave 1930 fra kunstneren. Skagens Kunstmuseer

Ny udstilling: Viggo Johansens værker på papir

11. oktober 2018 - kl. 9:37 - af

Ny udstilling af papirværker: Viggo Johansens akvareller – Studier af landskaber.

På Skagens Museums førstesal åbner lørdag den 13. oktober en ny udstilling med skagensmaleren Viggo Johansens værker på papir. Hovedparten af de 57 værker vises for første gang.

Skagensmaleren Viggo Johansen (1851-1935) er kendt som lampelysmaleren pga. sine mange interiører, der studerer lysvirkningerne fra få lyskilder. I Skagens Museums kommende udstilling af malerens papirværker oplever vi ham i det fri. Her er højt til himlen og ubrudte horisonter.

Viggo Johansen blev påvirket af den franske impressionisme, hvilket også anes i hans fortolkning af det nordiske landskab i udstillingens papirværker. Med en adræt penselføring i det hurtige medie har Johansen nedfældet umiddelbare sanseindtryk og øjeblikkets farvevirkning.

Størstedelen af værkerne har ikke tidligere været udstillet. De bliver nu taget frem af mørket i museets magasiner til udstillingen i papirgalleriet på Skagens Museum.

Friluftsmaleren Viggo Johansen
Værkernes motiver er bl.a. hentet fra Skagen, fra Dragør og fra den svenske Prins Eugens kunstnerkoloni i Tyresö. Både motiver og medie viser en hidtil mindre kendt side af Viggo Johansen, men som de øvrige skagensmalere var Johansen optaget af friluftsmaleriet. Udstillingen indeholder også flere af malerens skitsebøger, som han medbragte på sine ture i landskabet. Sammen med udstillingens akvareller og gouacher bidrager de til at give os et mere komplet billede af Viggo Johansens samlede værk i tilslutning til de oliemalerier og pasteller, han er bedst kendt for.

Viggo Johansen relation til Skagen begynder i 1875, hvor han besøgte Skagen første gang. I 1880 blev han gift med den lokale pige Martha Møller, der var Anna Anchers kusine. I 1880’erne var Viggo Johansen et fremtrædende medlem af kunstnerkolonien, men en personlig modvilje mellem hustruen, Holger Drachmann og kunstnerægteparret Marie og P.S. Krøyer holdt Johansen-familien borte fra Skagen i 1890’erne, og Viggo Johansen kom først til Skagen igen i 1903. Centralt i udstillingen står en serie af akvareller fra Skagen, som Johansen malede i sensommeren 1909 – få måneder før Krøyers død.

Udstillingen Viggo Johansens akvareller – Studier af landskaber vises på Skagens Museum fra 13. oktober 2018 – 17. marts 2019.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny udstilling: Viggo Johansens værker på papir' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2018 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER