Frederikshavn Kommune støtter Star Wars fanprojekt

Frederikshavn Kommune støtter Star Wars fanprojekt

4. november 2018 - kl. 5:05 - af

Kultur- og Fritidsudvalget har besluttet at tildele det nordjyske Star Wars projekt 75.000 kroner, så filmoptagelserne kan gå i gang i Råbjerg Mile

Lyssværd, stormtroopers, berømte danske skuespillere og amerikanske stuntmænd kan snart være det syn, der møder gæster på Råbjerg Mile. Den lokale filmproducer, Jasmin Christensen, som er født og opvokset i Gærum, har nemlig søgt støtte til sit projekt om at lave en dansk produceret fanserie inden for Star Wars-universet – et projekt, som Kultur- og Fritidsudvalget nu har valgt at bakke op omkring med 75.000 kroner.

– Det er fedt, at sådan et projekt kommer til Frederikshavn. Både med en lokal producent bag, der virkelig viser, hvad vores smukke naturområdet også kan bruges til, men også med det fokus, der kommer på kommunen, siger Anders Broholm, som er formand for Kultur- og Fritidsudvalget.

Projektet er drevet af 200 frivillige, hvoraf elever fra FilmMaskinen, der er en filmskole i Frederikshavn, udgør en del. Og netop det aspekt var det mest interessante, da Kultur- og Fritidsudvalget skulle træffe sin beslutning.

– Det er et projekt, der passer rigtigt godt ind i forhold til FilmMaskinen og samarbejdet med dem er den primære grundt til, at vi støtter projektet. Det kan nemlig være med til at udvikle skolen som tilbud og så er det samtidig en enorm mulighed for skolens elever, som får lov til at være med i en filmoptagelse af international kaliber, siger Anders Broholm.

Et spændende univers

På FilmMaskinen ser man frem til samarbejdet med Jasmin Christensen og de andre dedikerede deltagere i Star Wars-projektet.

– Det er ikke første gang, at vores elever er med i en stor filmproduktion – de har blandt andet været med i Gidseltagningen og Norskov. Men det er første gang, de er med i noget, der har fanbase over hele verden. Det er en stor produktion med stort potentiale, og den slags er rigtigt godt for vores elevers CV, siger Thomas Albæk Jakobsen, som er leder af FilmMaskinen og Musikskolen i Frederikshavn.

Eleverne skal være med som både indspilningsassistenter, lydassistenter og indspilningsledere i projektet.

– Projektet er i kategorien ”fan ficton”, men alligevel er der muligheder i det, som vores elever normalt ikke får – både i forhold til at arbejde inden for den populære verden, som Star Wars er, men også rent filmteknisk. Og når projektet oven i købet er med til at brande kommunen, er jeg kun glad for, at Kultur- og Fritidsudvalget har valgt at støtte op om det, siger Thomas Albæk Jakobsen.

Et projekt i spotlightet

Allerede nu har projektet – og dermed også projektets lokation, Råbjerg Mile – opnået stor omtale i både dagblade, tv og radio.

– Det kom lidt bag på os, hvor stor medieinteresse der har været. Men det er jo bare en cadeau til folkene bag projektet, slutter Anders Broholm.

Det er endnu uvist, hvornår filmoptagelserne går i gang.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn Kommune støtter Star Wars fanprojekt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2018 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER