Læserbrev: Sandfodring for millioner er skyllet i havet

Læserbrev: Sandfodring for millioner er skyllet i havet

3. december 2018 - kl. 11:23 - af

Den 24. november kunne vi gå 20 meter uden for bølgebryderne i træsko, da sandfodringen nord for Skagen fyr var afsluttet efter at Kystdirektoratet havde pumpet sand ind på stranden dag og nat i en uge.

Kystteknisk Chef Per Sørensen var på stranden og fortalte på TV, at nu var kysten sikret mod vinterens storme og at sandfodring er en stor succes.

Sandet er imidlertid skyllet i havet inden regningen er betalt af Kystdirektoratet og kommunen. Vi havde den samme skandale i 2011 og 2013.

Der har været nordgående strøm i den sidste uge, da vi har haft lavvande i de indre dansk  farvande.

Sandet ligger nu ude på revet igen og bliver pumpet op i sandsusgeren igen for at blive pumpet ind nede ved Damstedderne.

Jeg vil nu begære aktindsigt ved Kystdirektoratet/Kommunen, så vi kan få   oplyst hvad underholdningen har kostet denne gang.

Kystteknisk Chef Per Sørensen vil som sædvanlig fortælle at sandet nu ligger lige uden for bølgebryderne og gør stor gavn i profilet.

Når man spørger kommunen, hvorfor de betaler til nytteløs sandfodringer er svaret. Vi får et statstilskud på 50 % af udgifterne.

Nu er det Kystdirektoratet, som varetager sandfodringen og kommunen sender en million check til Kystdirektoratet, men kommunen er jo os.

Spørgsmålet er nu hvornår vore politikere griber ind og stopper vandvidet, da enhver kan se resultatet med sine egne øjne.

Ved Lønstrup pumper man nu sandet ud ca. 1 km ude i havet, så behøver man ikke at vente på en storm,så kan sandet være oppe i sejlrenden indtil Hirtshals havn inden jul.

 

Poul Jakobsen

9 kommentarer til “Læserbrev: Sandfodring for millioner er skyllet i havet” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

9 kommentarer til “Læserbrev: Sandfodring for millioner er skyllet i havet”

  • Så er der nye faktuelle oplysninger om sandfodring i Gl. Skagen.

    Rallet foran Gl. Skagen blev kørt væk på dumpers i sidste uge, så Solnedgangspladsen nu ligger helt ubeskyttet i den næste storm.

    Nu pumper man så sand ind på stranden med en sandpumper.

    Indpumpningen er startet her søndag eftermiddag, og vil skylle i havet i den første storm, som vi også har set på sydkysten.

    Nu skal I være hurtig med cameraet for at få et billede af sandet.

    Det nye show koster kun ca. 3,0 mio. kr.

    MVH

    Poul

  • Hej Anders
    Det er på ingen måde mit ønske at være aggravssiv.
    Det der undrer mig er hvordan det igen lykkes Poul Jakobsen at overtale nogen til at bruge penge til forsøg,det er 4 eller 5 forsøg der endnu ikke har givet det ønskede resultat og mig bekendt er der ingen der endnu har blåstemplet metoden. Man kan jo kører til Gl.Skagen og se hvor meget man mener at de gange der har været sat rør der har hjulpet.
    Og for mit vedkommende er det underordnet hvad farve de har, dem der bevilger pengene ,jeg mener de kan bruges bedre andre steder.
    Men nu venter vi 3-4 år og ser om det lykkes denne gang at få naturen til at frembringe det ønskede resultat
    Mvh.
    Jens

  • Erik Søndergaard

    det er lidt utroligt at man tror at rør kan beskytte kysterne,der er sat ned i sandet,jeg har løbet,gået ved stranden i g Skagen i mere end 30 år, og st de rør der var sat net fra stranden 2 til g Skagen,og set de ingen virkning havde,om vinteren var alt oversvømmet,og rørene lå overalt og var skyllet op,om sommeren var de til stor gene for turisterne,der trådte på rørene.
    de rør er rør der blev brugt til markafvanding i gamle dage,har selv set dem på min bedstefars gård
    det er stillestående vand,som overhovedet ingen virkning har på Vesterhavets kyster,i store storme
    at en enkelt politiker har fået bevilget 10 millioner
    til et meget tvivlsomt procekt
    og fået det på finansloven
    det ligner lidt at et vildsvinehegn skal opstilles ved grænsen,med åbninger ved veje og tog,ved ikke om vildsvin er dumme,mon ikke et vildsvin lærer sine unger hvor hullerne er
    så millionerne ruller
    til ingen verdens nytte..

  • Anders Jørgensen

    Hej Jens Borup

    Det vil glæde mig, og andre, hvis du vil forklare hvorfor du er så aggressiv? Kan det skyldes at du ikke har det mindste forstand på problematiken? Du tror måske at dine partifæller i regeringen kaster penge ud af vinduet med bind for øjnene? Hvis du er en gentleman indhenter du aktindsigt vedr. sagsbehandlingen, og bevillingen, og offentliggør resultatet. Det ser vi frem til, på forhånd tak.
    Venlig hilsen
    Anders Jørgensen

  • Gode Rolf Christensen
    Dit indlæg omkring kyst erodering er såmænd meget interessant. Dog må du ikke blande flytning af Krudttårnet i Frederikshavn ind i den problematik. Krudttårnet blev ene og alene flyttet for at give plads til en udvidelse af Frederikshavn Skibsværft. Det nærmeste Frederikshavn kommer kystbeskyttelse er kysten mellem Sæby og Frederikshavn, hvor der i 70erne blev anlagt 83 høfder. De gjorde alle en forskel, så kysterosionen stoppede og måske endda lagde en lille smule til kysten.

  • Rolf Christensen

    Hej alle,

    En nordjysk journalist skrev for et par år siden, at de nordjyske kyster var truet. Det er naturligvis noget vrøvl, for en kyst er på ingen måder truet. Skriver man det, forstår man overhovedet ikke, hvad natur eller en kyst er.

    En kyst er natur, og den giver eller tager, fordi den er dynamisk. De fleste steder i Danmark er kysten nærmest det samme år efter år, men nogen steder er der store ændringer, for her er der enten en kyst, der bliver udbygget eller eroderet. Så langt så godt.

    En kyst med huse eller andre anlæg udfordrer skæbnen, for selvfølgelig skal der ikke i dag eller fremadrettet være nogen som helst anlæg helt ud til de danske kyster, når vi oplever så mange ændringer i klimaet som nu. Det er klimaændringer, der helt bestemt ser ud til at give stigninger af havet omkring Danmark.

    Hvis Skagen Fyr og bygninger er 10 millioner værd, men hvert år de sidste 50 år er blevet kystsikret for 1 million om året, hvordan ser regnskabet så ud i 2019? Det ser rigtigt skidt ud, vil jeg hermed gerne sige.

    Svaret giver sig selv, for man skal naturligvis se det hele på den lange bane, når man forgæves kaster penge efter de dynamiske danske kyster: Krudttårnet i Frederikshavn blev flyttet i 1974, og det samme sker for Rubjerg Knude Fyr om få måneder. Tænk ud af boksen i stedet for at kaste penge efter fortidens synder år efter år: Der skal ikke være bygninger eller anlæg ud til de danske kyster fremover.

    Med venlig hilsen

    Rolf Christensen fra Grenen Fuglestation

  • Hej Jens

    Piano Piano.

    Det betyder rolig rolig på italiensk.

    Jeg skælder ikke ud, men fremlægger bare faktuelle oplysninger, det er det du misforstår, men det skyldes nok din manglende indsigt i kystbeskyttelse.

    Der er imidlertid andre, som forstår de faktuelle oplysninger.

    Det er årsagen til at SIC nu er på finansloven.

    Jeg tog billeder af sandfodringen, da den var færdig nord for fyret, og nu kan borgerne selv gå ud og se på resultatet, og sammenligne det med resultatet ude ved Stranden 2, hvor klitterne nu gror helt op i himlen.

    Jeg har selv betalt for anlæggets drift i 18 år.

    MVH

    Poul

  • Hej Poul
    Hvorfor skælder du ud på alle andre der bliver betalt for at prøve at passe på vore kyster.
    Du burde istedet fortælle os hvordan det er lykkes dig at få snablen ned i statskassen og få bevilget 10 mill. Til et nyt forsøg med dine trylle rør mellem Skiveren og gl.skagen
    Mvh.
    Jens Borup

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Sandfodring for millioner er skyllet i havet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2018 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER