Det sker i Skagen/Ålbæk i morgen den 8. december

Det sker i Skagen/Ålbæk i morgen den 8. december

7. december 2018 - kl. 6:29 - af

Kl. 10.00: Kom og prøv vinterbadning i Skagen. Få det kolde gys sammen med vores dejlige vinterbadeværter fra vinterbadeklubben Isbryderen, som tager jer sikkert med på rejsen til at prøve vinterbadning i Skagen. Der vil blive fortalt lidt om vinterbadning, og hvad det gør for kroppen – og den velvære der følger med det kolde gys. Vinterbadningen afsluttes med en lille én at varme sig på. Pris kr. 50,- pr. pers. Billetter købes på www.skagenshoppen.dk Mødested: Promenaden Østre Strandvej / overfor Lochersvej. Arrangementet afholdes hver tirsdag, torsdag og lørdag i perioden 15. november 2018 – 7. februar 2019. OBS – tilmelding senest dagen før kl. 15.30.

Kl. 10.00-16.00: Skagen er et enestående sted for trækfugle fra hele verden. Besøg det nye fugleoplevelses-center Skagen Grå Fyr – Center for trækfugle hvor du kan tage på en virtuel oplevelsesrejse

og opleve de mange spændende trækfugle, der hvert år gæster Skagen og Grenen området. Glæd dig til en spændende oplevelse!

Kl. 10.00-15.00: Skagen oser af julehygge! Spejderne er på Pladsen ved Vandkunsten – Kig ind i teltet og lav julegaven til mor og far. Besøg de hyggelige julehytter med varme æbleskiver og vafler. Varm cacao og gløgg. Desuden kan man vinde præmier ved hytterne med boldkast. Leg, klap og kæl for dyrene fra Farm Funs mini zoo eller tag en tur med hestevognen gennem julebyen Skagen! Julemanden går rundt med slik. Ta´ dit eget digitale julepostkort fra Skagen på pladsen ved Julebyen.

Kl. 10.00-12.30: Sæt perler på din jul på Skagens Bibliotek – Julen står lige snart for døren med bjælde-klang, kalenderlys og julepynt. I dag kan du lave den fineste julepynt i perler. Vi laver både perleplader, trækker perler på snor og andre ting med perler. Husk, at julepynt også er alletiders gave, så mangler du lige en lille ekstra gave til farmor eller din bedste veninde, kan du også lave den i dag, måske en sej juletræsmagnet eller julekugle-øreringe. Tag dine forældre med, hvis du skal bruge hjælp. For børn i alderen 3-12 år.

Kl. 11.00-20.00: “Smagen af jul – Ålbæk Julemarked”. Oplev Danmarks nordligste julestemning i LYSETS LANDSBY Ålbæk. Kom og besøg det mest hyggelige julemarked i Nordjylland – der vil være imponerende lysudsmykning, spændende boder, hvor man kan få slukket både sult og tørst – og du kan købe julegaver. Byens butikker er åbne – og har som altid gode tilbud og et godt vareudvalg. Julemarkedet finder du i Aalbæk gl. Kro’s have og gård – og der er gratis adgang. Julen i Aalbæk starter allerede fredag d. 16. november – og julemarkedet vil efterfølgende være åbent fredag til søndag kl. 11.00 – 20.00 helt frem til og med søndag d. 16. december. Fra kl. 15.00: Kom og mød De tre Vise mænd, Jomfru Maria, Joseph, det lille Jesus-barn & æslet og få mulighed for at tage en selfie af dig selv, dine børn eller børnebørn sammen med dem, enten på pladsen eller ved Betlehems stalden. Måske er det årets julekort. Kl. 16.00-18.00: 20 mands orkester fra Sæbygarden giver koncert.

Kl. 11.00: Rundvisning med smagsprøver på Skagen Bryghus. Pris Kr. 150,- pr. pers. inkl. smagsprøver. Tilmelding på tlf. 98 45 00 50 – www.skagenbryghus.dk.

Kl. 12.00: Orgelmatiné i Skagen Kirke – en halv times festlig julemusik. Fri entré.

Kl. 15.00-18.00: Live musik på Skagen Bryghus med ”All Stars” (Rock).

Kl. 22.00: Live musik på Viseværtshuset med ”Mads Toghøj”.

Denne arrangements oversigt er udarbejdet af Turisthus Nord

Du kan se hvad der sker i resten af december måned her

Der tages forbehold for fejl, mangler og aflysninger i oversigten.

 

 

 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det sker i Skagen/Ålbæk i morgen den 8. december' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2018 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER