Vi sparer stadig mere op

Vi sparer stadig mere op

10. februar 2019 - kl. 6:17 - af

Danskerne lægger stadig mere til side i banken. Hver voksen dansker har sparet op til udbetalingen på en til bolig til 4,3 mio. kr. Friværdien vokser også. 

I december 2018 var husholdningernes samlede indestående i banken på 980 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 4,6 %. i forhold til et år tidligere.
Det vil med andre ord sige, at hver voksen dansker i gennemsnit har 215.000 kr. stående i banken. Disse store beløb står i banken til en meget lav rente.

“Det er positivt, at danskerne sparer op og er rustede til at betale uforudsete udgifter. Man skal dog også holde sig for øje, at det kan være fordelagtigt for mange danskere at investere flere af deres penge, for på den måde er der mulighed for at få et større afkast over tid,” siger Birgitte Søgaard Holm, direktør for Investering & Opsparing i Finans Danmark.
De mange rare penge i banken giver ifølge ejendomsmæglerkæden Home også råd til en hel del bolig.

Hvis man tager udgangspunkt i hovedreglen om, at man som køber skal komme med en udbetaling på 5 % af boligens købspris, så rækker det til at købe en bolig til 4,3 mio. kr. og hvis man er et par, kan man i teorien købe en bolig til det dobbelte, viser en beregning fra Home.

”De solide opsparinger giver rigtig mange danskere gode muligheder for at udleve deres boligdrømme,” siger Henrik Hauthorn Jensen, der er boligmarkedsanalytiker i Home.
”Dertil kommer selvfølgelig, at rigtig mange boligejere også har en betydelig friværdi,” tilføjer han.

Siden friværdierne bundede tilbage i starten af 2012 på 935 mia. kroner, og de er ifølge en opgørelse fra Realkredit Danmark i efteråret 2018 kommet op i omegnen af 1.545 mia. kroner – en stigning på mere end 600 mia. kroner. Det betyder også, at friværdien i den gennemsnitlige ejerbolig på landsplan er steget med hele 350.000 kr. siden starten på de seks år til nu ca. 900.000 kr.

Home-kæden understreger, at man selvfølgelig ud over at have råd til udbetalingen på en bolig også skal have råd til at betale de løbende udgifter til finansiering af boligen samt andre udgifter.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vi sparer stadig mere op' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER