Nordjyder behandles ambulant – og de er meget tilfredse med det

Illustrationsfoto.

Nordjyder behandles ambulant – og de er meget tilfredse med det

24. marts 2019 - kl. 6:44 - af

De nordjyske hospitaler er rigtig gode til at behandle samme dag, som patienterne kommer ind på hospitalet. Det viser svar fra 11.438 nordjyske patienter i en landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse.

9 ud af 10 er tilfredse med behandling
De nordjyske patienter, der har haft et planlagt ambulant besøg, er rigtig glade. Her giver patienterne noget nær topkarakterer til Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland. Eksempelvis er over 9 ud af 10 patienter i høj eller meget høj grad tilfredse med plejen og behandlingen på de nordjyske hospitaler.

Samtidig synes patienterne i høj grad, at personalet de møder er både venligt, imødekommende og forberedte på deres ankomst.

Det er ifølge formanden for Patientudvalget i Region Nordjylland, Henrik Buchhave (V) glædeligt, at patienterne har den oplevelse af de ambulante besøg – for det er netop de besøg, som udgør langt størstedelen af behandlingerne på de nordjyske sygehuse.

– En hurtig og effektiv ambulant behandling gør, at de nordjyske patienter i mange tilfælde kan opretholde en hverdag – hvilket ikke rigtig kan lade sig gøre ved hospitalsindlæggelser. Samtidig er det en rigtig fornuftig udnyttelse af hospitalernes ressourcer. Det glæder mig, at tilfredsheden for de her patienter igen i år er tårnhøj. Det kan vi være stolte af i sundhedsvæsenet, siger Henrik Buchhave.

Lidt over 18.000 nordjyske patienter har deltaget i den årlige Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Heraf har de 11.438 patienter været indkaldt til en planlagt ambulant behandling eller kontrol. Der er derfor tale om et stort datamateriale, som bliver brugt til at forbedre patienternes oplevelse med det nordjyske hospitalsvæsen.

Initiativer er i gang – ambulante besøg skal digitaliseres
I Region Nordjylland har man længe arbejdet målrettet med at nedbringe antallet af indlæggelser – en nødvendighed, som er opstået ved, at der er kommet et større antal ældre medicinske patienter, som har brug for hospitalets hjælp.

Derfor har man eksempelvis oprettet bedre visitationer af patienterne, ligesom man har arbejdet med forskellige konkrete tiltag på hospitalerne.

– Det er essentielt, at vi får flere patienter behandlet ambulant, når det giver mening for patienten, hvilket det jo rigtig ofte gør. Det er de færreste, der har lyst til at blive indlagt på et sygehus. Derfor giver det mening for både patient og samfund, at vi sørger for at behandle ambulant, når det kan lade sig gøre, siger Henrik Buchhave.   

Sideløbende med arbejdet omkring nedbringelsen af indlæggelser, er der også mange initiativer i gang, der skal mindske antallet af de ambulante besøg – og erstattes af eksempelvis digitale løsninger, som patienter kan bruge i eget hjem.

Region Nordjylland har gode erfaringer med at indføre digitale løsninger til patienter, der har brug for kontrolopfølgninger. Mange gange er det en lettelse for patienten, hvis en sådan kontrol kan foregå digitalt i hjemmets trygge rammer.

Det er et erklæret mål for Region Nordjylland, at nedbringe antallet af ambulante besøg med 10 procent og at mindst 33 procent af alle ambulante kontrolbesøg, indenfor udvalgte områder, bliver afløst af digitale løsninger i 2020.

Yderligere informationer
– Godt 18.000 nordjyder har deltaget i undersøgelsen, som består af tre delundersøgelser – LUP Somatik, LUP Fødende og LUP Psykiatri.

– LUP Somatik inddeler patienterne i tre patientgrupper: De planlagt indlagte, de akut indlagte og de ambulante patienter.

Resultatet af undersøgelserne kan ses her

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjyder behandles ambulant – og de er meget tilfredse med det' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER