Arkivfoto.
Hvor er det dejligt, at være en del af en succes
10. april 2019 - kl. 6:27 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det følte Kystmuseet Skagens venner, som holdt generalforsamling d. 8. april.
Medlemmerne glædede sig over, at besøgstallet placerer museet i top 10 i Nordjylland med 124. 000 der besøgte eller havde tilknytning til museet i Skagen i løbet af året.
Den kendte gamle røde Bedfordbus og de mange cruisegæster bidrog stærkt til museets indtægter.
Cruisegæsterne bidrog med 158.000 kr og busgæsterne med et beløb som udgør mere end 100.000 kr.
Den store lokale opbakning og indsatsen af de mange frivillige skylder vi alle en tak.
Venneforeningen har i året bidraget med et sejl til museumskutteren Hansa og formidlingsskærme til museet. Endelig glædede medlemmerne sig over, at projektet med maling af de bevaringsværdige vejsten langs Gl. Landevej er blevet vellykket.
Bestyrelsen fortsætter med Mogens Eeg som formand med Mads Møller, Erik Hatt, Lone Stig, Hanne Åvang, John Knudsen som medlemmer. Som suppleanter blev Per Faurholt og Arne Ehrenreich valgt







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hvor er det dejligt, at være en del af en succes' til en bekendt