Overlæs på traileren er dyrt og farligt

Foto: Rådet for Sikker Trafik.

Overlæs på traileren er dyrt og farligt

18. april 2019 - kl. 6:12 - af

Mange bilister er i tvivl om, hvorvidt de har overlæs på traileren, men en del vælger at køre alligevel. Det kan være både farligt og dyrt, så Rådet for Sikker Trafik og FDM kommer med gode råd til at undgå overlæs på traileren.

Når traileren bliver spændt efter bilen, og turen går til genbrugspladsen, er mange danske bilister i tvivl om, hvor meget vægt, de kan fylde i, uden at køre med for meget læs på. På mange almindelige trailere, som er udbredte i de danske parcelhuskvarterer, skal der nemlig ikke så meget til, før trailerens vægtgrænse er nået.

En forkert læsset trailer eller en trailer med overlæs kan blive ustabil under kørslen. I værste fald kan det gøre bil og trailer ustabile og ende med en ulykke.

I en undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik har fået udarbejdet, svarer 29 procent af de adspurgte, der har kørt med trailer indenfor det seneste år, at de har været i tvivl om, om de kørte med overlæs.

– Det kan være farligt at køre med overlæs på traileren, for det kan gøre køretøjet ustabilt, så man risikerer at miste herredømmet. I Rådet for Sikker Trafik får vi ofte spørgsmål om reglerne for at køre med trailer, da de kan være svære at navigere i. I mange tilfælde bliver folk overraskede over, hvor lidt godset på traileren fylder, når vægtgrænsen er nået. Et godt råd er at køre to gange i stedet for at tage chancen med overlæs, siger Jeppe Gudmandsen, pressekonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

Sådan undgår du overlæs
Inden du kører afsted med bil og trailer, er det vigtigt at være sikker på, at køretøjet overholder reglerne, og at du må køre vogntoget lovligt med dit kørekort. Hvis du overtræder reglerne, kan det blive både farligt og dyrt. Derfor er det en gode ide at bruge lidt tid på at sætte dig ind i reglerne, inden du læsser traileren.

– Man behøver ikke have været på mange genbrugsstationer eller byggemarkeder for at se, at hverken fantasien eller optimismen fejler noget, når traileren læsses, så man kan undgå at køre to gange. Men mange undervurderer ganske enkelt vægten af det gods, der læsses på, og så er det, at det bliver farligt. Traileren kommer nemlig nemt i slinger, især ved overlæs, og hvis man ikke har fordelt vægten korrekt. Det gælder også hvis man kører med campingvogn. Det kan derfor nemt ende fatalt, hvis man ikke har styr på, hvor tungt læs man kører med, siger chefinstruktør i køreteknik på FDM Sjællandsringen, Søren Holten Jacobsen.

Overlæs kan både være i forhold til den vægt, som traileren isoleret må laste, men også i forhold til hvad bilen lovligt må trække, eller hvor meget du må køre med på dit kørekort. Hvis du kører med overlæs, koster det 75 kroner for hver procent overlæs, du har. Hvis du fylder 200 kg for meget i en trailer, der må veje 500 kg, giver det en bøde på 3.000 kroner, da det er en overskridelse på 40 procent.

Fakta om undersøgelsen:
Undersøgelsen er udført af Epinion for Rådet for Sikker Trafik i foråret 2019. Undersøgelsen er foretaget blandt 2.000 danskere i alderen 18 til 75 år. Ud af de 641 adspurgte, som indenfor det sidste år havde kørt med trailer, var 29 procent i tvivl om, om de en eller flere gange havde kørt med overlæs.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Overlæs på traileren er dyrt og farligt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER