Fed blues på Byens Musiksted.

Evil Sons of the blues.

Fed blues på Byens Musiksted.

10. maj 2019 - kl. 6:29 - af

Der er lagt i ovnen til rigtig FED blues i kommende weekend.

H.P. Lange starter ud med fyraftensmusik i dag, fredag kl. 16.00. H.P. Lange er en kendt bluesmusiker, som de sidste 20 år har spillet på mange forskellige “Blues-scener” med ca. 100 spillejobs om året. H.P. Lange har udgivet 9 cd’er, hvoraf Han har modtaget priser for de 2 af udgivelserne.

Glæd Dig til et par hyggelige timer med Godt Øl og Høj Stemning.

Lørdag er der besøg af en Skawbo på scenen, det er Skagens berømte legetøjshandler Vagn Ewald’s søn – Poul, som kommer med sit band, Evil Sons of the blues.

EVIL SONS OF THE BLUES har eksisteret i knap 30 år og er ubetinget et af de bedste live acts når vi taler bluesbands i Danmark. Der bliver spillet med en energi og et nærvær som ikke høres andre steder, og derfor er der heller ikke to koncerter med bandet der er ens. “Vi satser hele butikken hver gang”, udtaler mundharpespilleren Poul Ewald… Med den skaw’ske mundharpevirtuos Poul Ewald og den fremragende bluesguitarist Søren Bøje som indpiskere – og med den unikke sanger Ulrik Fromholt i front – leverer Evil Sons of the Blues det mest dynamiske og udadvendte show, der er set på den danske bluesscene. Der bliver spillet uden sikkerhedsnet – med et nærvær og en tilstedeværelse i nuet, så alle må overgive sig. Bandet har spillet sammen i en menneskealder og har tidligere optrådt under navnet “Det Blå Blues Band” og “The Long Lost Evil Sons of the Blues”.

Medlemmerne har i tidens løb spillet med gud og hvermand på den danske musikscene, bl.a. Lone Kellermann, Peter Belli, Rock Nalle, Anne Linnet, Billy Cross og Blues Brothers Souvenir Show – så det er folk, der kan deres ting. Når de mødes i Evil Sons of the Blues, er det kærligheden til bluesmusikken, der sætter dagsordenen.

Bruce Iglauer fra Alligator Records i Chicago skrev om Evil Sons of the Blues: “This is a good band that clearly plays the blues with love, respect and talent… with tasteful guitar and harp…”

Get ready: Evil Sons of the Blues er klar til at indtage scenen. Gå ikke glip af Danmarks mest dynamiske bluesact!

Det Gode Øl og Den Høje stemning fortsætter hele weekenden.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fed blues på Byens Musiksted.' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER