Familiefilm, drama og komedie i biografen

Rollerne som Gøg og Gokke spilles af Steve Coogan og John C. Reilly, som her ses i en scene fra filmen.

Familiefilm, drama og komedie i biografen

14. maj 2019 - kl. 6:25 - af

Efter et par uger med meget populære film, som blev vist for anden gang i Skagen Bio, er der hele tre nye film på programmet den kommende uges tid.

På søndag eftermiddag, 19. maj, er der premiere på en familiefilm, UglyDolls.

Hvad sker der med de dukker, der ikke er perfekte?

De ender i Grimsted – en anderledes by, hvor man hylder det underlige og mærkværdige, og hvor skønhed er mere, end hvad øjet ser.

Den frisindede Moxy og hendes venner bruger tiden på at fejre deres særlighed, men nysgerrigheden over hvor de kommer fra vokser i Moxy.

Derfor tager vennerne på en rejse mod Den Store Verden, og på vejen støder de på Instituttet for perfektion, hvor smukke dukker venter på at blive fundet af deres menneskelige match.

Her bliver Moxy og hendes venner konfronteret med, hvad det betyder at være anderledes, må kæmpe med behovet for at føle sig elsket og i sidste ende lære, at det vigtigste er at være tro mod sig selv.

Spansk drama

Tirsdag 21. maj er der premiere på et spansk drama, Alle Ved Det.

Oscar-vinderne Penelope Cruz og Javier Bardem spiller hovedrollerne i den dobbelte Oscar-vinder instruktør Asghar Farhadis intense drama, der udspiller sig i en idyllisk landsby lidt uden for Madrid.

Her samles familiemedlemmer fra nær og fjern til stor fest.

Laura ankommer fra Buenos Aires til sin hjemby for at fejre søsterens bryllup og medbringer sin teenagedatter og søn.

Under festen forsvinder Lauras datter på mystisk vis og det bliver starten på en febrilsk jagt for at finde hende samtidig med, at familiens største hemmelighed kommer frem i lyset.

Gøg og Gokke

Sig stumfilm, og alle voksne – næsten i hvert fald – kommer straks i tanke om Chaplin og Gøg og Gokke.

De to sidstnævnte er hovedpersonerne i et komediedrama, som har premiere torsdag aften 23. maj.

Filmen Gøg & Gokke’ handler om Oliver Hardy og Stan Laurel, som helt tilbage i stumfilmens tid blev verdenskendt for deres komiske slapstik og herlige barnlige optrin.

Det er dog ikke kun deres fascinerende og tryllebindende komiske talenter, filmens instruktør Jon S. Baird har valgt at fokusere på, men årene efter de to komikeres imponerende karriere.

Da duoen forsøger at genstarte karrieren med en tur til efterkrigstidens Storbritannien, viser det sig, at de ikke nyder den samme popularitet som de tidligere gjorde i biograferne.

Desuden går turen ikke helt som ønsket, og da også snart helbredet og deres indbyrdes forhold skranter, er spørgsmålet om denne rejse vil blive Stan og Ollies svanesang?

I hovedrollerne som Stan Laurel (Gøg) og Oliver Hardy (Gokke) ses britiske Steve Coogan og John C. Reilly. Begge skuespillere har tidligere prøvet kræfter med både de komiske og dramatiske roller, og forstår sig glimrende på at veksle mellem de to genrer samtidig.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Familiefilm, drama og komedie i biografen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER