Skal Du med “I en lille båd der gynger”??

Skal Du med “I en lille båd der gynger”??

16. maj 2019 - kl. 8:58 - af

Bamse Tribute spiller på Bryghuset på lørdag.

Klaus Baba Jensen & Poul Ewald spiller the blues i dag torsdag eftermiddag kl. 15.00, som den lyder når man kommer fra det, nogen kalder udkanten: 

Klaus er fra Svendborg, og Poul er fra Skagen. Det er steder, hvor der ikke bliver givet ved døren, og hvor linje 2 ikke kører forbi hvert 5 minut. Til gengæld er der saltvand i håret og historier fra det virkelige liv…. med kant..

Duoen har spillet sammen i over 10 år. Karakteristisk er Klaus’ fantastisk personlige guitarspil og en vokal som ikke høres mange andre steder i Danmark. Når det blandes med Pouls virtuose, ekspressive og gennemmusikalske mundharpespil opstår en lyd og en følelse som ingen andre duo frembringer: der spilles i nuet… det er råt og det er ud over kanten….

Repetoiret er baseret på Klaus’ egne kompositioner, blandet med klassiske blues & roots numre.

Klaus Baba Jensen har i de sidste 30 år arbejdet landevejen tynd som solist og med eget band, og har optrådt over alt i Danmark og store dele af Europa.

Poul Ewald har spillet mundharpe de sidste 45 år, og har i 1980’erne bla. spillet med Lone Kellermann, samt en stribe nationale og internationale bluesfolk.

 

Fredag underholder Jam Trio fra kl. 15.00. Jam Trio er tre professionelle og rutinerede musikere med mange års erfaring, og masser af spillejobs bag sig. Musikken spilles med respekt for originalerne, og leveres helt ud over scenekanten. 

Jam Trio spiller både nyere og ældre hits, som er målrettet til et bredt publikum. Vi spiller blandt andet numre af Bamses Venner, Creedence Clearwater Revival, Billy Joel, Johnny Madsen, Gary Moore, Malurt, Manfred Mann ́s Earth Band, TV 2, Beatles, Henning Stærk, Prince m.fl.

Glæd Dig til numre som: Bag Duggede Ruder, Beds Are Burning, Brown Eyed Girl, Fire, For Evigt, I en lille båd der gynger, In The Midnight Hour, Mustang Sally, Johnny The Blues, Nutbush City Limits, Purple Rain, Handle With Care, Living Next Door to Alice, In The Midnight Hour, The Mighty Quinn, Vil du danse med mig m.m.

 

Lørdag er det Bamse Tribute – en hyldest til en stor musikalsk mand med masser af herlige “syng med numre”, som Vimmersvej, I en lille båd der gynger og mange andre skønne numre. Det bliver en stemningsfyldt eftermiddag på Bryghuset, hvor der bliver sendt noget energi ud over scenen.

Bamse Tribute spiller fra kl. 15.00.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER