Kunsten kommer fra en ”stor” storby til en ”lille” storby

Kunsten kommer fra en ”stor” storby til en ”lille” storby

21. maj 2019 - kl. 13:18 - af

Billedkunstner Sanne Rasmussen udstiller i Galleri Skagen fra i morgen, den 22. maj til 28. maj 2019.

Er du også lidt fascineret af livet i storbyer og de farverige oplevelser og begivenheder, der udspiller sig her?
Er dit svar ja, så vil du også blive fascineret af billedkunstner Sanne Rasmussens skønne og skarpe storbybilleder. Sanne udstiller i Galleri Skagen i gågaden fra den 22. maj til og med den 28. maj 2019. Hun har taget den lange vej fra Køge syd for København, hvor hun har sit atelier, med en stor mængde af sine billeder. Galleri Skagen byder til fernisering af denne spændende udstilling, onsdag den 22. maj kl. 10.

Fascineres af storbyen

Sannes kunst tager oftest afsæt i oplevelser fra storbyens hverdag. Det er menneskene og livet i deres egen lille verden i byrummet, der fascinerer hende. Sanne finder motiver til sine billeder i storbyens gader eller på byens små caféer.  Man kan mærke storbyens puls i malerierne – og de er hentet fra rejser i både København, London, Paris og New York.

Når en moderne storby ånder, er der liv i og aktivitet i gaden.  Knægten, der drøner afsted på cyklen i den hektiske morgentrafik og manden i det nålestribede jakkesæt, der haster ud af taxaen på vej til det næste møde, eller på vej til en hemmelig date. En kvinde, der hektisk handler i en tøjbutik eller den nydelse hun stjæler sig til i cafeen, når hun skaber roen og fordybelsen i hendes eget lille rum over en kop kaffe og de nybagte croissanter. Alt sammen er det stemningsbilleder, som skabes i Sannes kreative rum.

Skarpe kontraster

Sanne elsker at lege med lys og skygge, hvilket netop giver det liv og den bevægelse som stråler ud af malerierne. Hun benytter sig af en begrænset farvepallet med kun 5-6 farver, som tilsammen danner flotte kontraster og en spændende harmoni i hendes aktive malerier. Det farvevalg fremhæver den ro og harmoni, der også kan opleves i storbyen, gør hendes billeder spændende, anderledes og seværdige. Helt specielt til udstillingen i Galleri Skagen har Sanne skabt en serie billeder, hvor det er de gamle legendariske biler, som f.eks. VW´s bobbel som er omdrejningspunktet.

Som tidligere når der er gæstekunstnere i Galleri Skagen, vil både gæsten, Sanne Rasmussen og ejeren af Galleri Skagen arbejde i galleriet.

Sanne har igennem de seneste 5 år opbygget et omfattende CV, med udstillinger i både Danmark og i udlandet –  bl.a. i London, Lisabon, Mulhouse, Luxembourg og Paris.

Både Sanne Rasmussen og Gitte Toft glæder os til at byde publikum velkommen inden for.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kunsten kommer fra en ”stor” storby til en ”lille” storby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER