Folkeuniversitetet i Skagen tager bestik af klimaet

Folkeuniversitetet i Skagen tager bestik af klimaet

24. maj 2019 - kl. 6:50 - af

”Alle taler om vejret; men ingen gør noget ved det”, er en gammel talemåde fra dengang, da vejret egentlig ikke bekymrede os noget videre. Mange husker meteorologen Jesper Theilgaards hyggelige forudsigelser i fjernsynet om regn og blæst de næste fem dage.

Theilgaard har forladt den direkte adgang til vore stuer via skærmen og har etableret sig som formidler af den nyeste videnskabelige forskning om de klimaændringer, der efterhånden har været i gang nogen tid og ikke længere helt er til at komme udenom. Vi bliver dagligt mindet om det i praksis, og i 2013 udgav FN´s klimapanel IPCC sin femte rapport med den hidtil stærkeste samling indicier på, at mennesket er den direkte årsag med afbrænding af kul, olie og gas.

Jesper Theilgaard holder foredrag i Folkeuniversitetet mandag den 27. maj kl. 16.30 til 18.15, hvor han vil give et bud på, hvad risikoen er for fremtiden – for vore børn og børnebørn, men også hvilke nye muligheder klimaforandringerne kan give os som samfund, og hvad der i så fald kræves af borgerne og politikerne.  Theilgaard kommer ind på det succesfulde klimatopmøde i Paris i 2015, hvor verden samlede sig til kamp mod de risici, som den globale opvarmning udsætter os for. Det var et skridt på vejen, men ikke nok, hvilket den seneste rapport fra IPCC i oktober 2018 viser. Den giver også delvis svar på spørgsmålet om, hvad verden skal gøre yderligere. Næsten alle taler stadig om vejret – og på det seneste i høj grad børnene. ”Er der nogle voksne til stede?”, spørger den svenske skolepige Greta Thunberg. Nogle voksne, der vil gøre noget effektivt ved det?

Foredraget, der er Folkeuniversitetets sidste i denne sæson, foregår i biografen på Kappelborg. Billet kan købes ved indgangen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Folkeuniversitetet i Skagen tager bestik af klimaet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER