Økonomiske tilskud fra regional uddannelsespulje

Frederikshavn Gymnasium.

Økonomiske tilskud fra regional uddannelsespulje

3. juni 2019 - kl. 9:37 - af

Regionsrådet for Nordjylland har på rådets seneste møde besluttet at yde økonomiske tilskud til en række projekter under uddannelsespuljen for 2019.

I november 2018 behandlede og godkendte Regionsrådet ”Udkast til Uddannelsesplan 2019-2022”. Herunder blev det besluttet, at Uddannelsespuljen i 2019-20 skulle bestå af en ansøgningsrunde med 5 fokusområder: Fra trivsel til øget fastholdelse, Styrkelse af uddannelsesmuligheder i yderområder, Sprog og kultur, Digitalisering samt Rekruttering til erhvervsuddannelserne.

Der var ansøgningsfrist til Uddannelsespuljen den 1. februar, og der indkom 14 ansøgninger fordelt på alle 5 fokusområder. Der er samlet ansøgt om 15,7 mio. kr., og der er 10,2 mio. kr. i Uddannelsespuljen.

Den samlede ansøgerkreds er ligeligt fordelt mellem de gymnasiale uddannelser og erhvervsskolerne – angiveligt fordi fokusområderne i 2019 appellerer til begge typer institutioner.

Flere af projekterne har valgt at koncentrere sig om samarbejde med andre institutioner i nærområdet, men der er også samarbejdsprojekter med stor geografisk afstand. Flere inddrager uddannelsesinstitutioner på andre niveauer som fx grundskoler og AAU, ligesom der også indgår samarbejde med virksomheder, kommuner og andre offentlige institutioner.

De mest ansøgte fokusområder vedrører trivselsproblematikker og fastholdelse af elever samt projekter, der ønsker at sikre uddannelsesmulighederne i de nordjyske yderområder. I forhold til trivsel kunne det vidne om, at flere og flere skoler oplever en stigende gruppe af unge, som mistrives på deres uddannelse. Det er typisk ikke kun den faglige del, der skaber udfordringer for eleverne, men i større udstrækning de personlige og sociale udfordringer.

Kigger man på de ansøgninger, som har fokus på yderområderne og uddannelsesmuligheder, er hovedformålet at promovere uddannelserne i lokalområdet og forbedre kvaliteten for på den måde at tiltrække flere unge og øge rekrutteringsgrundlaget.

Blandt de 11 ansøgninger, som Regionsrådet har imødekommet, er der de almene gymnasier i Frederikshavn og Hjørring med disse projekter:

  • Maritim Student v/ Frederikshavn Gymnasium
  • Digitalisering og IT skabelse på STX v/ Frederikshavn Gymnasium
  • Sprog og kultur på tværs af grænser v/ Hjørring Gymnasium
  • Fagene ud i virkeligheden v/ Hjørring Gymnasium

Link til uddybning af projekterne i punkt 11:

https://dokumenter.rn.dk/edocpublishing/edocmeetingall.aspx?id=3798

 

 

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Økonomiske tilskud fra regional uddannelsespulje' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER