Kunstner Peter Husted – om valg og kunst med store armbevægelser

Peter Husted og Gitte Toft.

Kunstner Peter Husted – om valg og kunst med store armbevægelser

5. juni 2019 - kl. 14:44 - af

I dag den 5. juni skal du forholde dig til en masse partifarver og grønne løfter om landets fremtid. Men ønsker du at sætte kryds ved kunst og blivende farver, skal du stemme på Galleri Skagen. Du får ingen valgflæsk, men vi byder på et godt glas vin som akkompagnement til spændende kunst. Og du kan risikere at få et godt grin med på vejen for Peter er et humoristisk væsen. Livet er fuldt af humor, mener han, det handler bare om at få øje på de sjove situationer.

Peter Husted fylder de hvide vægge i Galleri Skagen med sin rå, upolerede og stærkt ekspressive billeder. Hans malerier tager udgangspunkt i hans egen dagligdag og kan ses som ekspressive selvbilleder, der fremstiller hans indre følelser eller subjektive forståelse af verden. Han maler stofligt og hans pastose spartelteknikker vidner om et intuitiv, indre arbejde.

Den direkte rå æstetik i hans værker er præget af ekspressiv samtidskunst og fjernt fra gængse forestillinger om det harmoniske og kønne. Stærke, brudte farver, kraftige armbevægelser med paletkniven, som er hans eneste arbejdsredskab, stoflige kontraster, symboler og sære vilde skildringer. Der er frustration, savn, sorg men også humor, glæde og ømhed i de sprælske billeder, der vil lyse op i enhver sammenhæng. Peter er autodidakt og har malet siden han var barn.

Kig ind i galleriet og hør de sjove historier om hvordan det hele begyndte

Peter nægter kategorisk at signere sine billeder, fordi så vender jeg jo op og ned på det. Den fornøjelse skal kunden selv have, mener han. Det kan jo ikke nytte noget, at jeg kan se en hund, for bare at tage et eksempel, hvis kunden kan se et landskab, hvis man vender det om. 

Peter Husteds abstrakte billeder danner en eksplosiv kontrast til Gitte Tofts smukke Skagens naturbilleder. Begge kunstnere er trukket i arbejdstøjet og vil være at finde arbejdende i galleriet, som har åbent hele pinsen.

En kommentar til “Kunstner Peter Husted – om valg og kunst med store armbevægelser” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Kunstner Peter Husted – om valg og kunst med store armbevægelser”

  • Knud Mikkelsen

    Kære Peter! Mange Store kunstnere er startet med med at lave LILLE kunst, og endt som SMÅ kunstnere der laver STOR kunst. For mig der kender både din kunst og din rigtige anatomiske størrelse og din humor, kan jeg kun sige at du behersker begge dele fremragende. Knuus. Din ven MIKKEL tømrer.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kunstner Peter Husted – om valg og kunst med store armbevægelser' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER