Kvinder, følelser og lidenskab i Galleri Skagen

Kvinder, følelser og lidenskab i Galleri Skagen

4. juli 2019 - kl. 6:09 - af

Det er stærke, mystiske kvinder der poserer tænksomt på Anne-Mette Cortsens malerier, som denne uge gæster Galleri Skagen.

Klare farver, blomster og smukke, svungne linjer gør det let at elske disse kvinder og den plads, de udfylder i maleriet.

Anne-Mette Cortsen er en ”stærk” kunstner, der via farvens kontrast og stregens spænding skaber emotionelt brogede undertoner, der gør at man får lyst til at bruge tid og undersøge malerierne. Er det et vurderende, evaluerende eller hemmelighedsfuldt væsen, vi har foran os, eller er det noget helt andet? Et væsen er det nemlig, for underkroppen består for det meste af plantevækster eller dyreformer.

Naturen som medspiller

Når Anne-Mette Cortsen har valgt at fusionere flora og fauna, er det for at understrege den stærke symbiose, der ligger i naturen. Hendes malerier fortæller en komplet og eftertænksom historie og Anne-Mette Cortsen viser sin styrke og dybde på en ærlig og troværdig måde. Netop det at stå ved sig selv og blotte sig er en vigtig del af billedernes tema. De blottede barme og fallossymbolerne symboliserer dette, ligesom de også fortæller om drift, lidenskab, skabelse og forgængelighed.

Alt lever og dør

Anne-Mette ser med sine ”kunstnerbriller” sat på næsen, at alt i naturen spirer, vokser, blomstrer, visner og dør, og bevidstheden om egne rødder og hvad man ønsker at give videre til sine børn og den øvrige menneskehed er allestedsværende mellem disse smukke, reflekterende skabninger i malerierne.

Livet sker uanset hvad, så man må bare følge med og acceptere, at man ikke altid kan blomstre – der er årstider, faser om man vil, hvor tingene går i en anden retning, som Anne-Mette Cortsen siger. Med dette budskab bekræfter hun den helt specielle grundpræmis, som altid har kendetegnet hendes værker siden det allerførste; evnen til at favne den menneskelige skabning på godt og ondt. Hun konstaterer omsorgsfuldt, at vi hverken kan eller skal styre vores dyriske væsen og følelsesmæssige omskiftelighed fuldt ud.

Velkommen til en spændende udstilling, som sammen med Gitte Tofts smukke landskaber fra Skagen, kan ses til og med tirsdag den 10/7 kl. 21.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kvinder, følelser og lidenskab i Galleri Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER