Illustrationsfoto.
Livskvalitet for kommunens borgere
2. september 2019 - kl. 6:30 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
”Vi bringer livskvalitet” lyder budskabet på forsiden af en pjece, som er udgivet af Frederikshavn Kommunes Center for Sundhed & Ældre samt Hjemmeplejen.
Der lyder endvidere en opfordring om, at man giver sig selv en trug tilværelse ved at vælge støtte fra Frederikshavn Kommune.
”Når du vælger hjælp fra kommunen, er det dig, der er i centrum. Vi lytter til dig og din familie, og vi tilrettelægger hjælpen efter dine ønsker og behov,” hedder det i pjecen, som samtidig understreger, at man som borger kan være tryg ved, at kommunen klarer de praktiske opgaver oh desuden har tid til omsorg og snak, når man som borger har brug for det.
Det påpeges, at hjemmeplejen med 1300 medarbejdere gør Frederikshavn Kommune til et sikkert valg, når man har brug for personlig sygepleje og praktisk hjælp i hjemmet.
Godt øje for dig
”Et godt øje for din trivsel og dit velbefindende er en vigtig del af pakken, når du vælger at få hjælp fra Frederikshavn Kommune. Hver dag er tilpasset præcis den støtte, som passer bedst til borgerens behov.
Hjemmeplejen fokuserer på at skabe selvhjulpenhed og livskvalitet for kommunens borgere. Man hjælper ud fra en rehabiliterende tankegang ved sammen med borgeren at træne i hverdagens gøremål.
”Længst muligt i Eget Liv” bygger på en grundholdning om, at man som menneske har et ønske om at tage hånd om sin egen tilværelse, træffe egne beslutninger og planlægge sit eget liv. På den måde fastholder man en ligeværdig tilværelse i samfundet.
Sammen med personalet bliver der sat specifikke mål for, hvad man gerne skal opnå i hverdagen. Det kan være alt fra personlige pleje til at kunne foretage sine egne indkøb. Fysioterapeuter og ergoterapeuter laver handleplaner sammen med borgeren og følger forløbet.
At være aktiv giver én et bedre liv med mindre risiko for sygdom og svækkelse. Livslængden øges betydeligt ved at være fysisk aktiv, og det betyder tillige, at man bedre er i stand til at indgå i sociale relationer og har mindre risiko for at blive ensom.
En af måderne at komme i kontakt med hjælpen er hos hjemmeplejen på tlf. 98455316.
Tekst: Per Rye
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Livskvalitet for kommunens borgere' til en bekendt