
Øllet’s dag & musik på Skagen Bryghus
6. september 2019 - kl. 6:51 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Der er øllet’s dag på lørdag og den lokale afd. for Danske Ølentusiaster sælger ølpoletter foran Stenbroen Optik i midtbyen, som kan bruges på Skagen Bryghus og så får Du tilmed fornøjelsen af at høre The Rocksons som underholder fra kl. 15.00 med kendte rock n’roll hits fra de glad 80’ere og 90’ere, bl.a. Malurt, Kim Wilde, TV2, Kim Larsen og mange flere, glæd Dig til en forrygende eftermiddag, med Godt Øl og Høj Stemning.
Vi starter ud med live musik i dag, fredag kl. 15.00, med Jesper Theis Trio.
Jesper Theis underholder med akustisk country blues der tager udgangspunkt i Mississippi-deltaet, men med et personligt præg, der også trækker på gospel, folk, caribiske rytmer og jazz. Jesper skriver sine egne sange og har desuden et enormt repertoire af standarder og oversete perler fra delta bluesens storhedstid i første halvdel af forrige århundrede.
Den 33-årige frederikshavner tog i 2017 springet og opsagde sit faste job for at hellige sig bluesmusikken på fuld tid. Samme år udgav han sit debutalbum Narrow line på Peter Nandes Straight Shooter Records og høstede fine omtaler.
Jesper Theis har denne eftermiddag den glæde at få hjælp af Olav Gudnason og Søren Løkke.
Endnu en forrygende weekend på det lokale spillested..
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Øllet's dag & musik på Skagen Bryghus' til en bekendt