Amerikansk perspektiv på Drachmanns kunst

Olivia Woodruff har især beskæftiget sig med Holger Drachmanns malerier under sit ophold i Skagen. Foto: Skagens Kunstmuseer.

Amerikansk perspektiv på Drachmanns kunst

8. september 2019 - kl. 6:40 - af

Holger Drachmann fascinerer ikke kun danske kunst- og litteratur-liebhavere. Også i udlandet studerer man ivrigt den markante skikkelse, der var med til at forme kolonien af skagensmalere i slutningen af det 19. århundrede.

Derfor var det til gensidig glæde og nytte, da den 21-årige Olivia Woodruff i august som studenterpraktikant sluttede sig til staben af medarbejdere hos Skagens Kunstmuseer.

Med jævne mellemrum åbner Skagens Kunstmuseer for at studenter kan afprøve deres teoretiske viden i praktisk museumsarbejde. Et sådant praktikantjob tog Olivia Woodruff initiativet til, da hun havde skrevet et speciale med titlen ”Geographies, Topographies, and Northern Light: Romantic Nationalism at Skagen”.

I hele august måned har hun arbejdet under kyndig vejledning af museumsinspektør Mette Harbo Lehmann, som er projektleder for den næste særudstilling på Skagens Museum. Udstillingen har fået titlen ”Jeg er Hav – Drachmann med pen og pensel”, og den åbner den 28. september.

–                     I forbindelse med mit studium i kunsthistorie har jeg især interesseret mig for, hvordan man udvælger værker til udstillinger, og hvordan man med målrettet forskning kan skabe ny viden om kunstnerne. Derfor var mit ophold i Skagen en vældig god erfaring, siger Olivia Woodruff.

–                     Det var under arbejdet med mit speciale at jeg først stødte på Skagens Museum. Jeg værdsætter især museets indsats for bevaring af kunstværker, og dets brugen af kunst til uddannelsesformål, uddyber hun.

–                     Jeg har virkelig nydt min tid her på Skagens Museum. Det har været så givende at arbejde sammen med lidenskabelige og tankevækkende kolleger. Godt nok var det lidt vanskeligt at tilpasse sig livet i sådan en lille by efter at være kommet fra New York City, men jeg følte mig meget velkommen her, siger Olivia om sit ophold.

Den amerikanske student gjorde god gavn for museet. Det kan Mette Harbo Lehmann bevidne:

–                     Olivia leverede friske impulser og nye synsvinkler, og hun gav os en hånd i forberedelserne til den kommende Drachmann-udstilling. Det er altid interessant at se, hvordan studerende i kunsthistorie fra andre lande har et andet perspektiv på skagensmalernes værker og liv. Jeg tror, Olivia fortsat vil være en fremragende uformel ambassadør for Skagen i sin fremtidige karriere som kunsthistoriker, måske som kurator på et museum i USA eller i en anden rolle, siger Mette Harbo Lehmann.

Olivia Woodruff rejser nu tilbage til sin hjemstavn lidt uden for New York City. Hun vil fortsat beskæftige sig med skagensmalerne, og planlægger at offentliggøre artikler om emnet i amerikanske medier.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Amerikansk perspektiv på Drachmanns kunst' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER