Kommunal beskæftigelsesplan for årene 2020-22

Illustrationsfoto.

Kommunal beskæftigelsesplan for årene 2020-22

16. september 2019 - kl. 9:15 - af

Det lokale Arbejdsmarkedsråd skal på rådets møde i dag, den 16. september, se på andet udkast til den kommunale beskæftigelsesplan for årene 2020-22.

Beskæftigelsesplan 2020-2022 er Frederikshavn Kommunes beskæftigelsespolitik og plan for den beskæftigelsesrettede indsats de nævnte år.

Arbejdsmarkedsudvalget og Det Lokale Arbejdsmarkedsråd har ønsket, at beskæftigelsesplanenover en 4-årige periode skal medvirke til at skabe kontinuitet i forhold til de investeringer og erfaringer, der skal bidrage ind i initiativerne i beskæftigelsesindsatsen.

Såfremt de overordnende ministermål og målsætninger skal realiseres, kræver det politisk opbakning, tæt samarbejde med og viden om virksomhedernes behov, tværfaglighed og tværkommunalt samarbejde samt ledelsesmæssigt fokus med henblik på forankring af indsatserne.

Planen er derfor tilpasset vilkår og udfordringer på det lokale arbejdsmarked og afspejler de politiske prioriteringer og ønsker til beskæftigelsesindsatsen, som Arbejdsmarkedsudvalget og Det Lokale Arbejdsmarkedsråd har udpeget.

Kommunen vil være kendt for….

I planen oplistes en lang række punkter, som Frederikshavn Kommune vil være kendt for:

  • være en lækker kommune at bo i og komme tilbage til
  • være dygtig til at fastholde og tiltrække de unge
  • være dygtig til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft
  • være dygtig til at tiltrække virksomheder og uddannelsesinstitutioner
  • være dygtig til at markedsføre de mange gode historier
  • være blandt de bedste kommuner til at få unge mellem 18-25 år i beskæftigelse
  • være blandt de bedste kommuner til at få flygtninge i beskæftigelse, ikke mindst kvinderne
  • være virksomhedernes foretrukne rekrutterings- og sparringspartner
  • være specialister i at matche virksomhedernes efterspørgsel med borgere med de rette kompetencer eksempelvis via målrettede opkvalificeringsforløb
  • være proaktiv, kreativ og fremtidsorienteret i beskæftigelsespolitik
  • være proaktiv i arbejdet med etablering af fritidsjob for at give de unge en arbejdsidentitet og sikre fastholdelse på arbejdsmarkedet fremadrettet
  • være proaktiv i forhold til at sikre en systematisk indsats for at få handicappede i job og uddannelse

 

Beskæftigelsesmæssige udfordringer

Der anføres en diverse beskæftigelsesmæssige udfordringer.

Den væsentligste beskæftigelsesmæssige udfordringer er at sikre virksomhederne i Frederikshavn Kommune den kvalificerede arbejdskraft, som de har brug for.

Det er særligt indenfor områder med krav til faglige kompetencer og specialistområder, hvor der er stor efterspørgsel på arbejdskraft.

Dette er bl.a. en udfordring, fordi befolkningstallet og arbejdsstyrken har været faldende gennem en årrække. Ligeledes er ledigheden faldende, og der er derfor færre ledige til at dække efterspørgslen.

Der er et stort antal borgere på førtidspension, og de indgår ikke i arbejdsstyrken. De ledige kan have svært ved at matche de faglige krav og kompetencer, som virksomhederne efterspørger.

 

Indsatser i 2020-2022

Beskæftigelsesplanen er som de foregående år formet af indsatser og strategier for beskæftigelsesindsatsen, der er præget af at være nytænkende og tværgående med brede samarbejdsflader.

Beskæftigelsesplanen er på ingen måder udtømmende i forhold til de strategier og indsatser, som kommunen iværksætter indenfor området.

Det daglige arbejde med kommunens virksomheder og ledige eller sygemeldte borgere er på mange områder overlappende for ministermålenes fokuspunkter, idet indsatserne for såvel virksomhederne som for de forskellige ydelsesgrupper allerede nu er tæt forbundne i en sammenhængende indsats.

 

Medvirker til at realisere planerne

I indsatserne, som skal medvirke til at understøtte og realisere beskæftigelsesplanen frem til 2022, er et massivt fokus på samarbejde med virksomhederne, herunder partnerskabsaftaler med virksomhederne.

Desuden tales om ” en håndholdt og helheldsorienteret indsats” for de ledige så tidligt i forløbet som muligt.

Metodeprojekter har styrket indsatsen med virksomhedsrettede aktiviteter for borgere længst væk fra arbejdsmarkedet; den positive udvikling skal fastholdes via partnerskab med virksomheder.

Der ønskes endvidere et kontinuerligt fokus på at metodeudvikle og styrke det tværgående samarbejde og på at understøtte kerneopgaven via projektmidler.

Der skal være en opkvalificeringsindsats til mangelområder for de borgere, der er tættest på arbejdsmarkedet, men med få kompetencer.

Tværkommunale samarbejder såsom kandidatbanker på tværs af kommunegrænser og styrkes, og indsatsen for at få flere handicappede i beskæftigelse – herunder systematisk screening og øget samarbejde med de øvrige center i kommunen og handicaporganisationer – skal øges.

 

 

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kommunal beskæftigelsesplan for årene 2020-22' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER