Billedet er taget i sommers i forbindelse med Venstres sommergruppemøde.
Ny borgmesterkandidat nu også Gruppeformand…
27. september 2019 - kl. 11:51 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I denne uge har Venstres medlemmer i Frederikshavn Kommune valgt Mette Hardam som borgmesterkandidat for Venstre.
Venstres byrådsgruppe havde gruppemøde torsdag, hvor et af punkterne på dagsordenen var valg af gruppeformand.
Anders Broholm videregav således med opbakning fra gruppen formandsposten til Mette Hardam med øjeblikkelig virkning.
Denne beslutning træffes med det samme – hvilket jeg finder naturlig i respekt for de fremtidige og nærtstående budgetforhandlinger, som Mette Hardam skal stå i spidsen for i gruppen siger Anders Broholm og fortsætter: ”Derudover ønsker vi i byrådsgruppen at give Mette den bedst mulige platform frem mod valget 2021, og her er det vigtigt at hun sidder i spidsen for gruppen”.
Jeg er naturligvis super glad for gruppens opbakning, og det er afgjort også en forudsætning for at vi kan skabe gode resultater sammen. Jeg glæder mig meget over tilliden og har store forventninger til det fremtidige politiske arbejde, siger Mette Hardam.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ny borgmesterkandidat nu også Gruppeformand…' til en bekendt