Smeden klarede den ikke!
27. september 2019 - kl. 10:49 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagens lokale deltidsbrandmænd var i går på øvelse ved FF´s olielager på Oliekajen hvor scenariet var sat op således:
En smed har været ved at lave noget arbejde på en af stigerne ved tankene. Efter endt arbejde mister han fodfæste på tankgårdens mur og falder ned. Flasken med gas falder ned og ventilen bliver slået af. Gassen strømmer ud og antændes af en gnist fra metallet og en kraftig brand opstår.
Denne får fat i nogle palletanke og får smeltet hul på en af dem med en brandbar væske i.
Personalet fra olie terminalen har hørt braget og løber ud for at se hvad der er sket .
De mødes af en kraftig varme fra branden og kan se personen ligge livløs i nærheden af branden.
Branden udvikler sig og der er på et tidspunkt fare for tankene vil blive opvarmet så kraftigt, at en tryksprængning vil være mulig.
Aktion:
Personalet kommer frem til ulykkesstedet
Personalet Ringer alarm central og får brandvæsnet og en ambulance sendt.
Derefter prøver de at redde personen ud af faren med det udstyr de har til rådighed.
Der forsøges at dæmpe branden med håndslukkere.
Tager imod brandvæsnet og ambulancen fortæller hvad der er sket. Viser vej til ulykkesstedet.
Aktion brandvæsnet
Beskyttet af vandtåge trænger brandfolkene frem til den tilskadekomne og får ham trukket ud. Han ( dukken) er desværre afgået ved døden.
Køling af tanke nær brand med strålerør. Start af overrisling.
Som det kan ses på billederne hentes vandet til overrislingen direkte fra havnen.
Alt gik godt og brandvæsnet og de ansatte fik prøvet tingene af.
Evalueringen foregik efter øvelsen over en gang skipperlabskovs.








Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Smeden klarede den ikke!' til en bekendt