Illustrationsfoto.
Talentsportsklasserne holder infomøder
29. september 2019 - kl. 8:40 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Ansøgningsfristen for at komme i en talentsportsklasse i Frederikshavn Kommune til næste skoleår er mindre end en måned væk. Derfor afholder Talentsportsklasserne infomøder onsdag og torsdag i den kommende uge.
Talentsportsklasserne er for aktive sportsudøvere i alderen 13-16 år. Det er et krav, at eleven allerede gjort sig positivt bemærket og har opnået fine resultater inden for sin sportsgren.
I Talentsportsklasserne smelter en almindelig skolegang i 7., 8. eller 9. klasse sammen med de mange timer ugentlig træning. Eleverne i talentsportsklasserne bliver coachet med afsæt i deres specifikke sportsgren, og inden for flere sportsgrene tilbydes målrettet træning.
Det er en mulighed for, at du som ung kan dygtiggøre dig yderligere inden for din sportsgren. Så kan du skabe resultater på et højt niveau, samtidig med, at din skole har høj prioritering. Talentsportsklassen skaber et undervisningsmiljø, hvor det via fællesskabet i klassen er muligt at opnå sportslig inspiration fra de øvrige klassekammerater.
Ansøgningsfristen til Talentsportsklasserne er onsdag den 23. oktober 2019.
Informationsmøderne afholdes på følgende tidspunkter og steder:
Onsdag den 2. oktober kl. 16.30-17.15 på Frydenstrand Skoleafdeling, Buhlsvej 19, 9900 Frederikshavn.
Onsdag den 2. oktober kl. 19.00-19.45 på Skagen Skoleafdeling, Skagavej 139, 9990 Skagen.
Torsdag den 3. oktober kl. 20.00-20.45 på Sæbygård Skoleafdeling, Sæbygårdvej 34, 9300 Sæby.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Talentsportsklasserne holder infomøder' til en bekendt