Læserbrev: Mere om marken i Hulsig

Læserbrev: Mere om marken i Hulsig

7. oktober 2019 - kl. 9:26 - af

Kommunen skal prioritere naturen. Det vil også gavne turismen.

Frederikshavns byråd har netop vedtaget et forslag, der skal udvide antallet af sommerhus grunde i kommunens mere attraktive nære kystområde. Det forudsætter dog, at et tilsvarende antal ubebyggede sommerhusgrunde andet sted i kommunen nedlægges. Muligheden for dette bytte er opstået med Planlovens revision i 2017.

For at forstå hvad kommunen har gang i med sit nye forslag er det nødvendigt med nogle kendsgerninger. Der er nemlig knyttet betingelser til denne reviderede lovgivning. De nye sommerhusarealer må 1) ikke udlægges inden for natur- strand- og klitbeskyttede områder og skal 2) placeres uden for områder med særlige natur- eller landskabsinteresser. Der skal således tages betydelige hensyn til naturen ved omlægningen. Spørgsmålet er så, om kommunen i sit forslag har taget disse hensyn.

Et af de berørte områder, der indgår i byttehandlen og nu foreslås bebygget, er en mark I Hulsig, der tidligere har affødt flere kommentarer her i avisen (24/9 og 25/9). Marken skal udstykkes til tæt sommerhusbebyggelse på små grunde. Kommunen mener ikke i sit forslag, at tæt sommerhus bebyggelse vil give anledning til væsentlig øget miljøpåvirkning. Dette er baseret på en helt overfladisk, utilstrækkelig og udokumenteret miljøscreening. Imod dette står, at marken er underlagt skovbyggelinjer, en såkaldt kirkebyggelinje og endelig gennemløbes marken af et beskyttet vandløb. Alt sammen lovmæssige begrænsninger, der forhindrer bebyggelse af marken. Kommunen kan ignorere disse begrænsninger, fordi lovgivningen indeholder muligheder for dispensation. En dispensation kommunen kan give sig selv og formentlig gør, for der ville nemlig ikke blive en eneste m2 til overs til bebyggelse på marken, hvis intentionerne i bestemmelserne blev håndhævet.

Kæden springer dog fuldstændig af, når der i byttehandlen med sommerhus grunde argumenteres for at nedlægge andre planlagte sommerhusområder, herunder et område i Bratten. Kommunen mener, at dette området slet ikke kan bebygges netop på grund af skovbyggelinjen og et beskyttet vandløb. Området skal bevares, fordi der er tale om beskyttet og sårbar natur. Den beskyttede og sårbare natur ignoreres altså i Hulsig for at kunne udlægge nye grunde, mens den fremhæves i Bratten for at nedlægge gamle grunde. Det hænger ikke sammen.

En anden betingelse, der er knyttet til ordningen, er kravet om, at de udlagte nye sommerhus grunde ikke må ikke give anledning til negativ påvirkning af nærliggende natur. Marken i Hulsig ligger omgivet af sårbar og beskyttet natur som beskrevet i Grønt Danmarkskort for Vendsyssel og er ikke bare en mark, der dyrkes. Den er med sin særlige placering en integreret del af den omliggende natur med dets unikke dyre og fugleliv. Som tidligere beskrevet her i avisen (24/9) så ernærer flokke af traner sig på marken, traner der yngler på Hulsig hede eller er på træk, det samme gør trækkende små- og rovfugle. Det er veldokumenteret, at fuglebestanden svinder ind, hvis vi fjerner disse føde- og levesteder 

Det er derfor utroværdigt, når kommunen i sit forslag til det nye sommerhusområde anfører, at området ikke rummer særlige naturinteresser og at byggeriet kun vil medvirke til en meget begrænset påvirkning af naturen. Området rummer betydelige og særlige naturinteresser, der vil blive stærkt påvirket ved udstykning af marken.

Kommunen har derfor et forklarelsesproblem. Den omgår intentionerne med lovgivningen kreativt, den er utroværdig i sin argumentation for at oprette og nedlægge sommerhusgrunde og den ignorerer beskyttelsen af den natur, kommunen netop skal fremme for at bevare Skagen områdets særlige attraktion. Kære byrødder, giv marken og naturen i Hulsig, hvad den fortjener. Giv den fred. Det vil være win – win for Skagen, fordi det også vil gavne turismen.   

Mvh Jens Engbæk

5 kommentarer til “Læserbrev: Mere om marken i Hulsig” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

5 kommentarer til “Læserbrev: Mere om marken i Hulsig”

  • Kære Birgitte Bech Gaardlund så sandt og smukt skrevet. Hvis jeg må tilføje, ville en omfartsvej udenom om frederikshavn være en endnu større fryd for øjet for alle borger i kommunen. Hvorfor skal det absolut hedde frederikshavn kommune, når ingen af borgerne udenfor VIL forbinde sig med navnet. Vendsyssel kommune er et meget bedre navn eller fællesbetegnelse – men begæret efter kommunalt social politisk succes blandt de valgte politikkere fra frederikshavn er større end fælles forståelsen for hele kommunen.

  • Det der er gang i ligner en sene fra badehotellet, hvor grosserer Madsen heller ikke får held til at udstykke grunde, når det først er blevet inddraget, er løbet jo kørt.

  • Til Peter Sørensen
    Tak for din kommentar til mit læserbrev. Det glæder mig, at kommunalpolitikerne forholder sig til borgernes kommentarer til deres arbejde. Jeg skriver udtrykkeligt i første linie at der er tale om et forslag.
    Jens Engbæk

  • Peter Sørensen

    Til Jens Engbæk
    Det er ikke korrekt når du skriver at kommunen har vedtaget noget som helst omkring “marken i Hulsig” eller de andre områder i sagen.
    Kommunen har udsendt en “Omplacering af sommerhusområder” i høring indtil den 28. oktober 2019.
    Først efter høringsperioden og gennemgang af de indkomne kommentarer, vil vi beslutte hvad der kan gøres.
    Har man forslag og kommentarer vil jeg derfor anbefale at man benytter denne ret til at påvirke politikerne.
    Peter Sørensen, Venstre (Medlem af Plan- og Miljøudvalget)

  • Birgitte Bech Gaardlund

    Respekt for mennesker med fakta og dataviden.
    Som Hulsigbo i generationer kan den følelsesmæssige involvering blive betragtet som naivt. Jeg ser marker hvor min far havde køer og kartoffelmarker omdannet til kæmpehotelprojekt, hvilket også var smertefuldt i sin tid.
    Begæret efter ussel mammon begrænser det frydefulde for øjet og andre sanser. Store menneskeflokke hæmmer oplevelserne og hindrer os i at SE.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Mere om marken i Hulsig' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER