Persondrama i Seniorbio

Scene fra Løfte ved Daggry.

Persondrama i Seniorbio

12. oktober 2019 - kl. 6:17 - af

Skagen Bio’s SeniorBio slutter efterårssæsonen med et persondrama – den franske film Løfte ved Daggry.

Filmen, som fortæller om forfatteren Romain Gary er baseret på hans eget litterære hovedværk Morgenrødens Løfte.

Romain Gary (Pierre Niney), der var født Roman Kacew i det gamle russiske kejserrige, levede mange liv; hvert og ét fyldt med eventyr, mystik og passion og alt sammen orkestreret for at gøre sin mor stolt.

Hans mørke barndomsår i det nuværende Litauen, Moskva og Polen blev afløst af herlige, solskinsfyldte ungdomsoplevelser ved den franske middelhavskyst og som voksen bød livet på dramatiske begivenheder som pilot i Afrika under 2. verdenskrig og efter det, en periode som fransk diplomat.

Hans mor, Nina (Charlotte Gainsbourg) var selv mærket af livets op og nedture; hun havde først en karriere som teaterskuespillerinde og siden en solid social position som en af de førende haute couture syersker i Vilnius, hvor hun fik sønnen, Roman, i 1914.

Men deres relative lykke varede kun indtil 1. verdenskrig vendte op og ned på tilværelsen for dem. De flygtede fra krigen og Nina begyndte en ny tilværelse som ejer af et lille hotel i Nice.

Hun havde en utrolig evne til at vende livets udfordringer til nye muligheder og hendes ukuelige sindelag smittede af på sønnen. Men hendes grænseløse kærlighed til Roman udviklede sig også til en emotionel byrde for ham, der gennem hele livet hvilede som et usynligt åg på hans skuldre.

Alt han gjorde, gjorde han for at vise Nina sin kærlighed og leve op til hendes forventninger.

Som voksen blev Roman under 2. verdenskrig pilot i Afrika, skiftede navn til Romain Gary og endte efter mange eventyrlige oplevelser med en målrettet og stålsat karriere som en af det 20. århundredes store forfattere.

Filmen vises som altid i SeniorBio, tre formiddage. Det er 5., 6. og 7. november, og billetterne kan købes via biografens hjemmeside fra på mandag, 14. oktober, kl. 10. De kan desuden købes i biografens billetsalg som også holder åbent på mandag formiddag klokken 10. Derefter er der billetsalg i den normale åbningstid.

Der hører, som altid, en let frokostanretning på Jakobs Café med i billetprisen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Persondrama i Seniorbio' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER