Læserbrev: Alternativ forslag til Skolemarken

Læserbrev: Alternativ forslag til Skolemarken

19. oktober 2019 - kl. 12:02 - af

Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg var forhindret i at deltage i borgermødet d. 9. september. Men da det var et ide-møde, har jeg tilladt mig at sende et alternativ forslag til de arbejdsgrupper som er nedsat.

Jeg har fulgt benyttelsen af skolemarken gennem flere år og har ikke kunne forstå årsagen til, at en bypark skulle etableres op af en af byens mest befærdede veje og et meget vindblæst område, hvor det vil tage mange år at skabe læ.

Der har gennem årene været etableret flere arbejdsgrupper og tilsyneladende er det svært at gøre området attraktivt. Sat lidt på spidsen, er eneste “liv” på pladsen to robotplæneklippere og rigtig mange måger, som benytter pladsen som hvilested. 

Blandt årsager til, at skolemarkens udnyttelse ikke er nogen succes, har jeg hørt og observeret følgende: Et forblæst sted, – intet at se på, – for megen trafik, – ucharmerende sted m.m. Med de år, som er gået er de begrundelser og anvendelse af stedet nok ikke helt usande.

Med tiltagende trafik og med mange meget smalle veje i vores indre by, er mit forslag at man laver Skolemarken om til en P-plads. Behovet bliver større og større og flere beboere, på de smalle veje i midtbyen, klager over for megen parkering på de små veje. Mange, både Skawboer og turister, vil blive glade for øgede parkeringsmuligheder i centrum, når presset er størst.

At lade Skolemarken være P-plads der benyttes 2-3 måneder om året, er måske skudt over målet, men som jeg har forstået det, vil vi gerne udvide vores skuldersæson. Ved at etablere en P-plads på den, vil vi på P-plads området være på forkant. Skolemarken vil fortsat kunne anvendes til andre formål i perioder, så som Visefestival, torvedag m.m.

Mit forslag er, at der i stedet laves et “byrum” på parkeringspladsen foran havnemesterboligen/turistkontoret, hvor den berømte fisker står. Herfra er der mange spændende ting at se på: fiskepakhusene, lystbådehavnen samt livet på havnen. Alt sammen noget som alle kørende turister, ud over et besøg på Grenen, højst sandsynligt har på deres “to do” liste når de besøger Skagen. I første omgang kunne man inddrage halvdelen af pladsen til “byrum” og se hvordan det udvikler sig. Et “byrum” som lokale, sejlere, cruisegæster og øvrige turister kunne benytte – eventuel krydret med en grillplads, mindre legeplads osv. De 50-60.000 sejlere der besøger os i dag, har kun 4 bordbænkesæt at benytte sig af.

P-pladsen syd for rådhuset står meget af sommeren mere end halv tom og vil være et godt alternativ til de pladser, som jeg foreslår nedlagt foran havnemesterboligen.

Mit forslag er, at arbejdsgrupperne også inkluderer dette område i deres arbejde og gør området til noget “spændende og attraktivt”, som det er lykkedes med legepladsen ved Kappelborg. Ikke mange byer vil lade et så flot beliggende sted som pladsen foran havnemesterboligen være en parkeringsplads. Lad os tænke nyt og ikke kun Skolemarken. Den har den forkerte beliggenhed til det formål man hidtil har udset den til, efter min mening.

Med venlig hilsen

Thomas Mose

5 kommentarer til “Læserbrev: Alternativ forslag til Skolemarken” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

5 kommentarer til “Læserbrev: Alternativ forslag til Skolemarken”

  • Kim Hedemark.
    Hvorfra kommer der larm på den anden side af vejen?

  • Jette Rasmussen

    Der var rigtig mange gode forslag til skolemarken på borgermødet, som blev holdt her i efteråret.
    Alle var enige om, at der ikke skal være boliger eller parkeringsplads dernede, så disse forslag blev forkastet med det samme på mødet.
    Det bliver spændende hvad man når til enighed om.

  • Jeg er så enig med Kim Hedemark. Jo flere P-pladser der etableres i byen, jo flere biler kommer der herop. Og der er vist nok af dem nu, ikke? Jeg er også så enig i, at der skal være stilhed og respekt omkring en kirkegård. Og det gør altså ikke noget, at der for en gangs skyld er en plads, der ikke er totalt overrendt af en masse folk. Hvorfor skal alt syde af uendelig aktivitet? Rart med en fredelig plads og det blæser jo altid heroppe. Mågerne har altid været her, så det er bare i orden!

  • Buster Larsen sagde engang: Lorteland. Jeg mener uden, at bruge det samme sprogvalg – at det aldrig nogensinde SKAL laves om til parkeringspladser, el.lign for turister m.m. Hensynet til de afdøde, de efterladte og Skagboernes Kirkegård, skal ikke laves til endnu en beværtning. Kirkegården og kapellet lider i forvejen nok af støjen før, under og efter begravelserne fra den ande anden side af vejen – hvor er respekten bleven af???

  • Birgitte Bech Gaardlund

    Hvorfor ikke noget grønt. Frugtræer an masse. Bærbuske af alskens slags. Tilgængelig indsamling for alle. Vedligeholdelse af alle. stift en frugtforening , konstruktion af arbejdsfordeling. Skønhed, mening og bæredygtighed.
    Måske et udendørs fitt, trænings aggregat i naturmaterialer mellem duft og frugt.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Alternativ forslag til Skolemarken' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER