
Nybolig præsenterer ugens bolig
15. november 2019 - kl. 11:22 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
En perle i Skiveren…
Hermed udbydes dette spændende sommerhus i Skiveren.
Skiveren ligger 12 km fra landevejen mellem Skagen og Aalbæk. Disse byer byder på mange oplevelser det meste af året.
I Skiveren er du omgivet af stilheden. Den skønne natur er lige uden for ejendommen, med den blide susen i træerne og den til tider barske vind ved havet.
Ejendommen, der ligger på Geminivej 6, er opført i 1976 og blev i 2003 til – og ombygget efter tegninger af den kendte Skagens arkitekt Alfred Hansen og er opført i luksuriøse materialer, hvor der bestemt ikke er skelet til opførelsens økonomi. Et hus hvor livet leves i pagt med naturen på den omkransende store naturgrund.
Ejendommen indeholder: Entre, stort værelse, badeværelse med brusehjørne, stor spisestue med udgang til terrasse, køkken med kvalitetshvidevarer, opholdsstue med pejs og udgang til terrasser, 2 gode værelser, soveværelse, stort badeværelse med spa og brus, depotrum.
Der er til ejendommen endvidere skønt isoleret udhus.
Hør nærmere om denne perle i Skiveren hos Nybolig Skagen…
Se mere om denne ejendom på dette link: https://www.nybolig.dk/fritidshus/9982/geminivej/240005/23149990
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nybolig præsenterer ugens bolig' til en bekendt