Sidste uge sang de for dronningen ….

Fra festkoncerten i sidste uge.

Sidste uge sang de for dronningen ….

19. november 2019 - kl. 14:59 - af

…. Snart synger de julen ind i Skagen.

Julen venter forude og med den alle dens herlige traditioner. En af de helt store traditioner er julekoncerten i Skagen Kirke. Siden 2010 har operasanger, Skagensambassadør og leder af Verdensballetten Jens-Christian Wandt samlet et hold af sine musikalske venner og sammen med en fyldt Skagen Kirke har de sunget jul og advent ind. 

Igen i år kommer Holmens Kirkes berømte koncertkor “Holmens Vokalensemble” til Skagen sammen med deres musikalske leder, Holmens organist og Slotsorganist ved Christiansborg Slot Jakob Lorentzen. Ensemblet består af 10 professionelle sangere som alle har hver deres solistiske karriere, men som alle forenes i det som DR kalder for Danmark bedste kirkekor. 

Danmarks officielle kor

I år fejre Holmens Kirke – den kirke hvor Dronning Margrethe blev gift, 400 års jubilæum. Jubilæet blev i sidste uge markeret med en stor festkoncert hvor Holmens Vokalensemble akkompagneret af Copenhagen Phil opførte Mozarts store c-mol messe. Dronning Margrethe og en lang række repræsentanter fra det officielle Danmark overværede koncerten, og efterfølgende udtrykte Dronningen sin store begejstring over koret. I flere interviews har Dronningen også udtrykt begejstring over Holmens Kirkes kor og kirkens stærke musikliv. Koret er da også det nærmeste Danmark kommer et officielt kor. Det synger hvert år til Folketingets åbning, Flagdagen, Tordenskjoldsfejringen, Kirkeministerens Julekoncert for Folketinget og en lang række af Kongehusets højtideligheder – bl.a. Prins Henriks bisættelse, Prins Christians dåb og Dronningen Margrethes regentjubilæum. 

Verdensballetten er også med

Ved julekoncerten i Skagen Kirke er Jens-Christian Wandt solist og konferencier, Skagen Kirkes egen organist Rikke Kursch sidder ved orglet og spiller til de tre fællessalmer, og Verdensballettens pianist Alexander McKenzie rejser til Skagen for at krydre koncerten med værker af Bach og Schubert. Alexander McKenzie er en af Danmarks mest efterspurgte pianister. Han har givet koncerter i bl.a. Carnegie Hall i New York og Wigmore Hall i London, han har indspillet en række album og er leder af Kammerballetten i København som hvert år optræder på Det Kgl. Teater. Han har været Verdensballettens pianist siden 2017 og er også med i 2020 når Verdensballetten vender tilbage til Skagen. 

Glade jul og Dejlig er jorden

Koncerten byder på korsang, solistiske indslag og fællessang hvor alle i kirken synger med. Programmet indeholder bl.a. på kendte danske julesalmer som f.eks. Julen har englelyd, Den yndigste rose er funden, Hjerte løft din glædes vinger, Glade jul – og Dejlig er jorden. Udover Jens-Christian Wandt vil flere af Vokalensemblets medlemmer træde frem med solistiske indslag. Bl.a. fra filmen “The Snowmann” – med sangen Walking in the air, og med den svenske julesang “Bered dig Herrens veje” – som en særlig hilsen til Sverige. Traditionen tro slutter koncerten med Adams: O hellige nat hvor alle kunstnerne medvirker. 

Jens-Christian Wandt udtaler om julekoncerten i Skagen: 

“Jeg er fyldt med glæde over den tradition vi sammen har bygget op omkring julekoncerten i Skagen Kirke. Den første koncert var i 2010 i forbindelse med at vi udgav albummet “Jul i Skagen”. TV2 optog koncerten og har siden sendt den flittigt på de regionale stationer. Det er noget særligt at synge julen ind for en fyldt Skagen Kirke. Et fællesskab som er unikt og hvor både julen og sangen er i fokus. For mig er det magiske øjeblik når vi alle i fællesskab – kor, solister og menighed, slutter koncerten med at vi stående synger Dejlig er jorden. Den salme betyder meget for mange. Vi synger den både til jul og til begravelse, i glæde og i sorg. Minderne trænger sig på når vi synger den salme, men den vidner også om at julesang er hjertesang og at julens lys brænder selv der hvor der er allermørkest. Med den salme så går jeg mod advent og december med stor glæde og forventning.”

Aftenen slutter på Brøndums

Efter koncerten er det en tradition at kunstnerne og publikum mødes i de juleudsmykkede stuer på Brøndums Hotel. Her vil koret synge lidt mere, og her kan man købe gløgg og julebag. En dejlig måde at slutte aftenen af på. 

Der er stadig lidt billetter til koncerten. https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/84100

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sidste uge sang de for dronningen ....' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2019 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER