
Svindel og humbug!
17. december 2019 - kl. 8:08 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det er åbenbart en del af jobbet for nogle få i det offentlige – at svindle, snyde og bedrage. Staten gør det. Regionerne gør det. Kommunerne gør det. Politikere gør det. Embedsmænd gør det.
Med en let omskrivelse af Winston Churchills ord ”så har så få ødelagt så meget, for så mange” – resultatet er mistro til og foragt for den offentlige sektor i alle led.
I staten har vi (Skat ikke medregnet) Britta Nielsen som pt. nr. 1 i bedrag. Vi har Forsvaret i Hjørring, ganske vist i småtings afdelingen – men alligevel. I Folketinget DF der svindler med EU midler.
Regionerne har også sine skeletter i klædeskabet. Redningskørsel i Sønderjylland. Store beløb på bosteder på Fyn der gik til privat boligbyggeri for blot at nævne nogle få.
Kommunerne står ikke tilbage – i vores egen kommune, Frederikshavn har der været flere skandaler.
Den seneste er Mette Hardam, der som formand for venstre, formand for PMU og venstres borgmesterkandidat til næste valg i 6 år (ref. Nordjyske artikel side 10 af 5. december) ulovligt har udlejet spejderhytter i Lyngså til private fester, bryllupper mm. Og også givet tilladelse til ukontrolleret høj musik, der fik sommerhusgrundejerne til at protestere, hvorfor samme Mette Hardam i samme PMU måtte annullere dispensationerne.
Mette Hardams undskyldning for lovbruddene er, at den omtalte lov er fra 1972 – fra ført hun blev født! Der findes begrundede undskyldninger, og så findes der dårlige undskyldninger – som denne her.
Måske skulle Mette Hardam overveje at indkalde en suppleant til sin taburet i byrådet. Og måske skulle Venstres bestyrelse i kommunen overveje at finde en ny borgmesterkandidat. Det afhænger helt af deres (partiet og Mette Hardams) etiske kodeks.
Mogens Bandholm
16 kommentarer til “Svindel og humbug!” under annoncerne.
En del af ovenstående kommentarer har en ubehagelig tone, desværre ofte fra en hr. John Larsen og nogle andre, selvom man er uenig og ligefrem derfor, bør opføre sig ordentligt, anstændig og ikke beskylde medborgere for noget, man ikke kan bevise.
God Jul.
M.v.h. Eckhard Patzlaff
Mogens Bandholm det kunne ellers godt ligne en tanke, når du starter dit indlæg med svindel, snyderi og bedrageri inden for det offentlige og endda eksemplificerer og underbygger det med sager, hvori der endnu ikke er faldet dom (Hjørring). Og selvom du jo nok får ret, bor vi i et samfund, hvori man er uskyldig indtil domsfældelse. Jeg er klar over, at du har gjort skrevet i andet indlæg, at du ikke ønsker at mistænkeliggøre Mette Hardam, men sammenkædningen i første del med udlejningen efterfølgende kan sagtens misforståes, måske grundet i hendes og Venstres holdning til musik i Skagen på nuværende præmisser. Bare en tanke, men det er jo nok kun mig, men jeg ser ellers ingen mening med indlægget.
Til Per Faurholt & Chresten Sloth Christensen – Jeg vil bede jer gen-læse mit indlæg og især mit svar til Louise Jæger. Jeg mistænkeliggør ikke Mette Hardam på nogen måde. Jeg gør opmærksom på den ulovlige udlejning i Lyngså, som har stået på i årevis. Og som bestyrelsen og/eller Mette Hardam burde have haft kendskab til – undskyldningen med at det var en gammel lov, som man ikke kendte er, som CSC skriver – under lavmålet. Mit argument er, at udlejningen var og er ulovlig – hvis spejder organisationerne mister indtægter, må de arbejde for at få loven ændret – ikke bryde den! Lov er lov, og lov skal holdes – det gælder os alle, også offentlige personer inkl. politikere, de er især sårbare; vi ser daglig den ene skandale after den anden i den offentlige sektor, der ikke just hjælper på tilliden.
Bravo Per Faurholt: hvordan kunne du vide, hvad jeg tænkte?mheg er 100 procent enig med dig.
I begyndelsen af 70’ene var jeg lærer i Tårs, og vi benyttede til stor glæde for børnene den omtalte spejderhytte.
Senere har jeg jo her i Skagen haft et job, der bl.a gik ud på at samarbejde med spejderne, og derfor ved jeg, hvad ekstraindtægter betyder for den indsats frivillige voksne gør for de børn, der vil være spejdere.
Bandholm aktion kan betyde, at spejderne landet over mister indtægter med den konsekvens, at spejderne enten må dreje nøglerne eller trække på mere på kommunekasserne, så andre børn eller andre får mindre støtte.
I øvrigt finder jeg angrebet på Hardam under lavmålet.
Der er klart og tydeligt svindel snyd og bedrag i det offentlige .
Endelig nogen der tør belyse!
Der er så meget mere der kunne komme op til overfladen hvad vores kommunal ansatte og kommunal politikere svindler og bedrager.
Til
Hr. M. Bandholm.
Der kan være meget fornuft i det hr. Bandholm skriver vedr. musikstøj fra enkelte restauranter, som på forskellig vis vil overgå hinanden, bl.a. ved at påkalde egen tilstedeværelse i forhold til gæsterne.
Det skaber selvfølgelig en debat på lokalplan, hvem der er for- og imod.
Det er også almindelig kendt, blandt Skawboer, at det går mest ud over dem, der bor i- og nærmest Havnegade og Havnen osv.
Men hr. Bandholms ”røde” tråd, i lokaldebatten brister fuldstændig, når debatten og sagligheden ender op i en debat og mistænkeliggørelse af en kommunalpolitiker, som helt sikkert kender sin egen habilitet i sagen fra Lyngså.
Hr. Bandholm fremmer ikke forståelsen for sin sag ang. musikstøjen (hvad det så er?) når hr. Bandholm drager konklusioner og sammenligninger med offentlige skandaler, af en helt anden kaliber og omfang.
Hr. Bandholm argumenterer for Deres synspunkter, for det, der rører sig i vores lokalområde og hold fast i den ”røde” tråd.
Men at argumenterer med udokumenterede motiver, er langt under lavmålet
NB: Jeg er personligt, ikke enig med politikerne i de dispensationerne der er givet, i forbindelse med musik i det åbne rum- og jeg er, ligeledes, langt fra enig med hr. Bandholm i den form for argumentation og personangreb.
Med venlig hilsen
Per Faurholt Jensen
Vejmandssti Skagen
Altså, det sker at jeg løber tør for ord og fantasi.
Mogens Bandholm hvad er din agenda? Hvad er det du vil? Hvad får dig til at brokke dig over at en politiker i sin fritid bruger tid på at udlej et spejderhus, så spejderne kan få lidt indtægt til deres arbejde med unge mennesker og så i Lyngså!!! Temmelig langt fra din bolig!
Fordi man har ret til at brokke sig har man ikke pligt!
Hvorfor vil du bo her nordenfjords? Hvor vi tilsyneladende ikke kan opføre os ordentligt…. ja jeg forstår det altså ikke… mon der er nogen der gør…
Det var ikke indlægget, konkret, jeg kommenterede, men alle hans meninger, dem er jeg ikke enige med ham i!!!!
@John Larsen. Hvis fru Hardam var bare en lille smule klog, så holdt hun sig væk fra gøremål der kunne have negativ indflydelse på hendes politiske virke.
Hr. John Larsen jeg ønsker dig en glædelig jul og et godt nytår.
Selvom du ikke syntes jeg har har noget oveni i så er jeg alligevel kommet igen livet ,og jeg syntes faktisk selv at jeg har gjort det nogenlunde selvom jeg tror vi fejler det samme.
Hr. Berg,
Jeg iler med et “high five” for dit svar til
Palle Steffensen og ikke mindst Mogens Bandholm.
Jeg, der hverken er støjramt eller arbejdsramt, synes godt om, at vi har en lokal vagthund her i Skagen og ind imellem har vi vist brug for en øjenåbner som M B?
Utroligt nogen har overskud til at gå i dybden med tingenes tilstand, men det er bare godt!!
Og slap så af, det er jo snart Jul? 😉
Mon Mogen Bandholm og andre aner hvad de snakker om ??
Mette Hardam er klog nok til at være inhabil i sager, hvor hun KAN have interesser.
Men sådan noget aner Mogens og visse andre ikke en fløjtende fis om, de elsker bare at brokke sig, kun for at brokke sig.
Anne Folden og Hr. Berg har lige så lidt oveni hovedet som brokkehovedet Mogens Bandholm
Komplet irrelevant kommentar fra Hr. Palle Steffensen. Hold dig nu til artiklens indhold og ikke til personen! Er du enig eller uenig i hvad Mogens Bandholm skriver?
Det er efterhånden trættende at læse folks ikke så gennemtænkte angreb på personen og ikke et ord om indhold. Det gælder ikke kun i forhold til M.B. men også til andre, der skriver her på siden.
Jeg er enig med M.B. i at ikke alting foregår efter “bogen”, hvilket i mange tilfælde er hovedrystende. Mette Hardams ageren i ovennævnte sag er et godt eksempel.
Manden har jo ret glædelig jul .
Se mig, hør mig…
Det er sku efterhånden alle emner du skal kommentere Mogens.
Kan vi ikke snart blive fri for din endeløse negative brok konstant.
Med alle dine “gode” indlæg burde du stille op som borgmesterkandidat. Du vil nok få et par stemmer – men ikke min.