24 nye parcelhusgrunde på vej i Aalbæk
20. december 2019 - kl. 5:55 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Byrådet besluttede på rådets seneste møde efter en indstilling fra det kommunale ejendomscenter, at man for at få afprøvet, om der er private interesser i at byggemodne parcelhusgrunde i Ålbæk, at det kommunale areal ved Søndergårdvej ved Ålbæk udbydes til salg som storparcel.
Arealet skal i henhold til eksisterende lokalplan benyttes til åben/lav bebyggelse med mulighed for at udstykke 24 parcelhusgrunde.
I 2016 blev der registreret orkideer på arealet, hvilket kan besværliggør byggeri flere steder på arealet.
Byrådet besluttede tilbage i 2010 at udbyde parcelhusgrundene på Søndergårdvej til salg på betingelse af, at der blev solgt grunde svarende til byggemodningsudgiften (6.455.000 kr.). Grundene kunne imidlertid ikke sælges på disse betingelser.
Ejendomscenteret mener, at arealet udbydes som storparcel til en mindstepris på 2.450.000 kr. + moms = 3.062.500 kr., hvilket Ejendomscenteret vurderer, er markedsprisen.
Tekst: Per Rye
2 kommentarer til “24 nye parcelhusgrunde på vej i Aalbæk” under annoncerne.
@Sanne Brogaard
området er privat og bliver lige nu ryddet for arter der normalt ikke vil være i et hedelandskab. Træet bliver fliset og formentligt brugt til fjernvarme
Hvorfor fældes der så meget på Gl.Kirkevej i Ålbæk