Nytårsparade hos brandmændene
1. januar 2020 - kl. 9:07 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Traditionen tro holdt de lokale deltidsbrandmænd nytårsparade på årets sidste dag, og i år var naturligvis ingen undtagelse. Stationsleder, Henrik Kristensen, holdt, også traditionen tro, tale:
Ved indgangen til et nyt år er det én tradition at jeg lige siger et par ord om hvad der er sket og hvad jeg forventer i 2020.
Sidste år da vi var samlet til nytårsparade var de røde lygter tændt. Et kæmpe underskud kunne lukke firma Falck. Vi er kommet igennem med livet i behold. Takket være alle de ting som i også har været en del af.
Nedskæring i bemanding på udrykningerne, ingen julegave, ingen brød eller mad til brandøvelserne samt afskedigelser af brandmænd der ikke ydede nok. Det sidste mærkede vi heldigvis ikke noget til, men nogle stationer havde folk som kun på et år havde været med til en enkelt brand og alligevel hævede både rådighed og vagthonorar.
Alle disse tiltag har gjort at vi i dag er igennem nåleøjet og kan fortsætte og begynde at kigge på fremtiden.
Og hvad sker der så i fremtiden. Allerede i år blev der taget hul på masseskader – en uddannelse der tager sit udgangspunkt i terror som desværre er en faktor som vi ikke kan se bort fra. I 2020 vil denne uddannelse fortsætte og nye tiltag som skibsbrand og andre specialer skulle være klar i 2020.
Holdleder efteruddannelsen fortsætter og det er enighed om at disse dage er godt givet ud. Senest var 8 timer med ABA og indsats dilemmaer som vi alle fandt uhyre spændende og lærerige.
En tablet som skal være i A-sprøjten er også noget af det der vil komme i 2020.Den skulle kunne hjælpe med større overblik samt flere oplysninger om skadested.
Fireservice Rota er ved at være over dens børnesygdomme i dansk regi. Der er sket meget fra første gang jeg så det for lidt over et år siden og så til starten af december hvor jeg sidste så det i brug. Fireservice Rota tror jeg vil blive et godt og nyttigt redskab til at planlægge og sikre at vi altid møder det antal op der skal bruges i udrykningen. Vi er så småt i gang med at få det op at køre lokalt …nogle har fået app på telefonen for at afprøve denne og hjælpe kollegaer når vi i det nye år for alvor startet op.
Lokalt har vi indtil nu kørt 49 udkald…. Hvilket er lidt under gennemsnittet, der i en årrække lå på 60 udkald.
Hvad skyldes det bedre forebyggelse – vådt efterår – en forklaring kan der nok ikke gives, men et sammentræf af tilfældigheder.
Dette gør også at vi ikke alle kommer ud og køre så tit og få rutinerne støvet af. Det gør at det er endnu mere vigtig at man følger de 12 årlige brandøvelser for derigennem at opnå de kompetencer der skal til for at bestride jobbet som brandmand. 2020 gør ingen forskel vi skal ende ud med 100 % deltagelse. For at opnå dette har det i år været nødvendigt at sende nogle til både Hjørring og Ålbæk for at få øvelsen.
Lokalt startede vi året hårdt ud med ikke mindre end 6 brande kun overgået af juli med en enkelt brand. Stadig fylder ABA udkaldene meget.
Hvad har der så været af større brande i år. Nogle få husker da de til en større gårdbrand i Ålbæk kørte vand i tankvognen i 12 timer. Andre da de blev kaldt til Råbjerg for at bekæmpe en naturbrand som kom til at strække sig over flere dage. Jeg husker da jeg dagen efter blev ringet op om det var muligt at stille 4 mand og en tankvogn til efterslukning og afløsning i området. Det lykkes og det beviser igen at når der er noget større så må vi yde lidt ekstra.
Andre husker ”branden” på FF der blev ringet ind som røg fra bygning via 112. mens brandbilsen kører frem kommer der en melding om at ABA anlægget er gået. Holdleder rekvirere med det samme Tankvogn og tender så man havde nogel folk og køretøjer at gøre godt med. Heldigvis var det kun damp men på den måde som meldingen kom ind, på kunne det havde været en stor brand.
Jeg vil slutte af med at ønske jer alle et godt nyt år både til jer og jeres familie og håbe at vi også i det nye år kan udvise den samme holdning til det at være brandmand ,som i har gjort i år.
Stor tak til jer alle for indsatsen 2019.
Stefan og Gert havde været med til flest udkald i 2019. Her ses de sammen med brandstationsleder Henrik Kristensen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nytårsparade hos brandmændene' til en bekendt