Talentprisen 2020 går til Hedvig

Hedvig Haugerud (privat_foto).

Talentprisen 2020 går til Hedvig

15. januar 2020 - kl. 7:52 - af

Når Nytårskoncerten på lørdag d. 18. januar løber af stablen på Kappelborg, er det et ungt norsk talent, der løber med Kappelborg Skagen Talentprisen 2020. Solist ved Nytårskoncerten mezzosopranen Hedvig Haugerud er modtager af årets Talentpris.

Det norske mezzosopran-talent Hedvig Haugerud er oprindeligt født og opvokset i Oslo, og har sin bachelorgrad fra Norges Musikhøgskole, hvor hun under sin uddannelse havde et udvekslingsår på Conservatoire National et Supérieur de Musique de Paris. I 2017 blev hun optaget ved Det Kongelige Teaters Opera Akademi i København, og har siden samarbejdet med den internationale sanglærer og docent på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Susanna Eken. Sammen med Eken udvikler hun sin stemme i retning af dramatisk sopran, hvilket publikum så, hørte og ikke mindst mærkede under Skagen International Opera Masterclass på Kappelborg i 2019. – Hedvig er nu på sit tredje år på Opera Akademiet, hvor hun arbejder med roller som Elisabeth i Tannhäuser, Giovanna i Anna Bolena og Die Mutter i Hänsel und Grethel.

”Vi ønsker med Kappelborg Skagen Talentprisen at være med til at styrke det klassiske talentmiljø”, udtaler Lars Ilum, leder af kulturhus Kappelborg. ”I flere år har vi blandt andet derfor præsenteret nye talenter inden for den klassiske musik i forbindelse med Nytårskoncerten. I 2018 sopranen Camilla Button, året før violinisten Valdemar Littauer Bendixen, og sidste år det unge soprantalent fra Strandby, Lise Robenhagen Hjørne, som jo blev Talentprisens første modtager.”  

Hædersprisen gives til et ungt klassisk talent, som har gjort sig særligt bemærket, og som spås en stor fremtid på de store verdensscener. Modtageren udvælges af Nytårskoncertkomitéen, som i år består af operasanger Jens-Chr. Wandt, dirigent Vagn Egon Jørgensen samt leder af Kappelborg Lars Ilum. I år er prisen en friplads til Skagen International Opera Masterclass, der afholdes på Kappelborg til august for anden gang. Masterclass’en ledes af den internationalt anerkendte sangcoach Susanna Eken og forstander ved Det Kongelige Operaakademi Anne Margrethe Dahl. Masterclass’en havde i 2019 deltagelse af nogle af de bedste opera-talenter i Norden samt et enkelt helt fra Argentina.

”Hensigten med dette års talentpris er atter at skabe sammenhæng mellem Skagens traditionsrige nytårskoncert og den internationale opera masterclass. Således knytter vi bånd mellem morgendagens store operasangere og Kappelborg, og fremmer et levende kunstnerisk miljø i Skagen”, lyder det fra Lars Ilum.

Kappelborg Skagen Talentprisen overrækkes af konferencier Jens-Christian Wandt i forbindelse Hedvig Haugeruds optræden ved Nytårskoncerten, og er også i år sponseret af Ellinor Sæther, SÆTHER A/S.

Fra redaktionen skal lyde et stort tillykke med den flotte hæderspris til Hedvig Haugerud.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Talentprisen 2020 går til Hedvig' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2020 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER