Læserbrev: Borgmesteren er lydhør over for os forældre

Illustrationsfoto.

Læserbrev: Borgmesteren er lydhør over for os forældre

1. februar 2020 - kl. 9:19 - af

Borgmesteren ønsker at kende til virkeligheden i de Kommunale Dagtilbud i Frederikshavn Kommune.

Dette var essensen af den tilbagemelding jeg fik fra Borgmesteren, efter jeg havde bedt om et møde, netop for at tale omkring de til tider urimelige normeringer der opleves i de kommunale dagtilbud. Dette møde blev afholdt den 21.01.20. Efterfølgende er jeg inviteret til nyt møde, hvor også Dagtilbudschefen skal deltage. Dette møde finder sted den 12.02.20.

Til dette møde, er jeg opfordret til at indhente viden fra øvrige forældre, bedsteforældre og ansatte. Det ville være ønskeligt, at Borgmesteren selv indkaldte til Borgermøde. Dette er nu ikke tilfældet. Men jeg ser fortsat dette, som en håndsrækning og lydhørhed overfor os forældre, som ønsker bedre forhold og vilkår for de ansatte i kommunale dagtilbud samt ikke mindst for vores børn.

Derfor, vil jeg gerne opfordre alle med en interesse i at styrke dagtilbuddet i Frederikshavn Kommune om at fremsende deres tanker/ønsker til forbedringer omkring disse. Ligeledes, at fremsende beskrivelser omkring det, som fungerer rigtig godt til følgende mail; bedredagtilbudfrh@gmail.com og benytte formuleringen;

”Hej,

Hvad er godt vedr. dagtilbud i Frederikshavn Kommune?

Hvad skal gøres bedre eller ændres vedr. dagtilbud i Frederikshavn Kommune?

Hilsen Anonym/Navn og institution.”

 

Mange kan være bekymret for om deres udtalelser vil få konsekvenser for deres pasningstilbud og/eller relationen til personalet eller andre forældre, hvorfor alle henvendelser er anonyme overfor Borgmesteren, Dagtilbudschefen og øvrig ledelse m.fl. Jeg beder derfor, at alle som måtte henvende sig, at finde tillid i, at jeg behandler Jeres henvendelse med respekt og anerkender ønsket om anonymitet.

 

Jeg vil gerne bede have det fremsendt senest den 10.02.20 kl. 12.00. Herefter vil jeg frembringe essensen af tilbagemeldingerne for Borgmesteren og Dagtilbudschefen.

 

Husk at dele denne mulighed med alle i dit netværk eller hjælp en bedsteforælder, som evt. ikke selv har adgang til computer osv. For, hvis vi ønsker forandringer og forbedringer, er det nu vi skal reagere.

 

Jeg er en helt almindelig borger, bosiddende i Frederikshavn Kommune og mor til 2 piger, som går i børnehave. Jeg håber, I vil tage godt imod denne mulighed og hjælpe mig med at sprede budskabet.

 

Venligst

Pernille Christensen

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Læserbrev: Borgmesteren er lydhør over for os forældre' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger