Ny havneassistent på Skagen Havn

Ny havneassistent på Skagen Havn

11. februar 2020 - kl. 8:09 - af

Majbritt Henriksen er ansat som havneassistent pr. 1. februar.

Skagen Havn modtog 40 ansøgninger til stillingen som havneassistent og havnen har valgt at ansætte 38-årige Majbritt Henriksen, der har en uddannelse som dual officer (juniordelen) og skibsfører. De seneste ti år har Majbritt sejlet som styrmand på specialfartøjer til vindmølleindustrien.

–  Det, vi har vægtet højt, er uddannelsesbaggrund og erfaring sammenholdt med de personlige egenskaber. Her er vi sikre på, at vi har fået den bedste kandidat i Majbritt, og vi ser frem til at byde hende velkommen på holdet, siger Mikal Nielsen, driftschef Skagen Havn.

Som havneassistent bliver Majbritt Henriksens primære opgave at møde de sejlende kunder og sørge for, at logistikken fungerer i forhold til de mange skibsanløb. Hun bliver bindeleddet mellem skibene og fabrikker og værksteder.

Majbritt Henriksen ser frem til at møde kunderne og komme i gang med jobbet.

–  Jeg har sejlet som styrmand de seneste ti år, og nu kunne jeg godt tænke mig at komme på land. Her tiltalte jobbet som havneassistent mig, og jeg synes, at Skagen havn er en yderst spændende havn i udvikling. Så jeg ser frem til at komme i gang med jobbet og få kontakt til en masse mennesker. Der er en stor alsidighed i jobbet, og jeg glæder mig til udfordringerne, siger Majbritt Henriksen. 

Havneassistenten indgår i havnens maritime afdeling, som betjener kunder, varetager havneopsyn samt maritime opgaver m.v. Den maritime afdeling består af seks medarbejdere, som i fællesskab dækker havnens døgnvagt.

Skagen Havn byder Majbritt velkommen, og ser frem til at bringe hendes kompetencer i spil.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny havneassistent på Skagen Havn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2020 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER