
Arkivfoto.
Regionsrådsformand Ulla Astman kommenterer ….
15. februar 2020 - kl. 6:23 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
…konstruktivt møde med borgmestre vedr lægevagtaftal:
Jeg har netop holdt møde med borgmestrene Mogens Gade, Birgit S. Hansen og Per Bech Laursen fra de tre kommuner, hvor lægevagtskonsultationsstederne i Skagen, Brovst og Farsø ophører som konsekvens af den nye aftale for lægevagten.
Vi havde et konstruktivt møde om mulige alternativer for nedlukningen af konsultationsstederne. Vi har nu en dialog om, hvordan borgerne i de berørte kommuner kan kompenseres for den oplevede serviceforringelse, som den nye lægevagtsaftale medfører for nogle borgere.
Jeg kan sagtens forstå, at borgerne i de berørte områder har stillet sig kritiske overfor den nye aftale, for tryghed og lige adgang til sundhedsvæsenet er vigtigt – og det er det også for Regionsrådet, hvor et flertal har stemt for aftalen.
Beslutningen om at nedlægge konsultationsstederne har været en lang og kompliceret proces. Det har fra start stået klart, at PLO (Praktiserende Lægers Organisation) ikke kunne leve op til den nuværende lægevagtsaftale, fordi de mangler læger til at tage vagterne. Derfor så vi også konsekvensen af dette for et par år siden, hvor PLO på egen hånd nedlagde lægevagtskonsultationsstedet i Brønderslev.
I forbindelse med aftalen om fremtidens lægevagt har PLO arbejdet for, at der skulle være konsultationssteder i Aalborg, Hjørring og Thisted. Men i forhandlingerne om den nye aftale fik regionen kæmpet ind, at Frederikshavn og Hobro stadig har konsultationssteder, fordi der kommer rigtig mange borgere der.
For os i regionen har det også været vigtigt, at der stadig vil være en kørende lægevagt, som har mulighed for at tage på sygebesøg i borgerens eget hjem over alt i regionen.
Selv om der ophører med at være konsultationssteder tre steder i regionen, så er der samlet set tale om en robust aftale, der sikrer en god faglig sammenhæng – en aftale som lægerne også står fuldt på mål for, fordi den sikrer den rette hjælp.
I dag har borgerne fra Sydthy omkring 40 km til nærmeste lægevagtskonsultationssted, som for dem er i Thisted. Den samme afstand på omkring 40 km får borgerne fra Skagen, Brovst og Farsø i fremtiden. Det betyder altså en serviceforringelse for borgerne, selvom de fremtidige vagtsteder bliver styrket med kompetencer fra akutafdelinger.
Regionens Akut- og Praksisudvalg vil på et møde den 24. februar arbejde videre med de kompenserende tiltag, ligesom region og kommuner i fællesskab på administrativt niveau vil undersøge mulighederne for kompenserende tiltag som følge af nedlukning af lægevagts-konsultationsstederne i Skagen, Brovst og Farsø.
16 kommentarer til “Regionsrådsformand Ulla Astman kommenterer ….” under annoncerne.
@Erik Søndergaard, du glemmer at der før regionerne var noget der hed ‘Nordjyllands Amt’. Det var amtet der varetog sygehusvæsenet.
Kære Kurt Kirkedal
jeg var borger og selvstændig erhvervsdrivende i Skagen i de 8 år du var borgmester,der var ingen region der bestemte over kommunerne,der var ingen jobcentre der tvang borgerne i håbløse aktiveringstilbud,der var lægevagt-politi og et godt fungere sygehus hvor 2 af mine børn er født,og du fik fem somalier som flygtnininge til Skagen,som aldrig fik arbejde,alt fungerede,Skagen passede deres egen butik,nu har vi fået en kæmpe mastudont der hedder regionerne,til at trække alt ned over hovedet på os,som er skadeligt for Skagen,vi har et regionsmedlem fra Skagen Ejner Guldager,som ikke stemte for nedlæggelse af lægevagten,men det gjorde de andre socialdemokrater,hvad hjælper det,når andre står sammen,jeg tror vi skal nedlægge de regioner,og finde en anden model,hvor kommunerne bestemmer over deres egne borgere,og lægerne skal følge kommunernes krav,om hvor de skal arbejde,samme system har man i militæret,hvor officerne bliver sendt rundt i hele landet,tror bare regionerne er et kæmpe dyrt mellemled mellem regeringen og kommunerne,hvorfor ikke spare det væk,og hvad med jobcentrene,som A-kasserne og fagforeningerne kunne tage sig af,
der kunne spares mange penge,som kunne gå til mere velfærd…
Hej Erik
Jeg er ikke sikker på det vil blive bedre ved at nedlægge regionerne. Den model der har været drøftet ind til nu har været at staten skal tage over, og en slags sundhedsbestyrelser ude i landet. Uanset hvordan det måtte blive, tror jeg tiden og udviklingen kræver man ser på hvordan privat praksis og myndighederne organiserer dette arbejde. Som det er i dag virker det ikke i yderområderne. Om man kan finde en bedre model end den vi har nu, ved jeg ikke, men jeg mener det skal forsøges.
Mogens Bandholm de to første udsagn tror jeg mange vil være enige med dig i. Og såmænd også i dit forslag til løsning. Jeg ser imidlertid et problem i det, med mindre Ulla Astman og regionen har nogle trælle ansat under sig i form af paramedicinere og sygeplejerske, hvoraf der officielt er altfor få. Er dette ikke tilfældet er der vel indgåede aftaler med fagforeninger man nødvendigvis skal overholde, og så tror jeg ikke, at man bare kan diktere nyt arbejdssted. Bortset herfra et ganske godt forslag.
Kurt Kirkedal
helt ærligt er det ikke bedre at få nedlagt regionerne,har de gjort noget godt for Frederikshavn kommune og særligt Skagen med eksplosioner af mennesker i sommermånederne,hvis ikke vi havde regionerne (besparelse på ca 8 til 13 milliarder om året) ville det ikke være bedre at lade de enkelte kommuner bestemme,hvad der er bedst for dem,og fordele de penge imellem sig,så tror jeg ikke alle de forskellige ting som vi har i Skagen (politi-akutbil-lægevagt) og meget andet var blevet nedlagt,så tror jeg kommunerne vil passe mere på deres borgere,og deres skattegrundlag,
så jeg mener helt klart at regionerne skal nedlægges,så vi ikke skal betale deres middage og ophold på dyre hoteller på deres konferencer om hvor meget de kan spare på den enkelte borger særligt de ældre…
VIL LIGE SIGE TAK TIL DIG KURT KIRKEDAL FOR DINE GODE INDLÆG HER PÅ AVISEN,
LYDER FINT AT DER KUN ER CA 40 KM TIL LÆGEVAGTEN I FREDERIKSHAVN, MEN ER JO BEGRÆNSET HVAD DE KAN HJÆLPE MED, SÅ ER DET VIDERE TIL HJØRRING, IKKE ALLE HAR BIL, HVAD KOSTER DET IKKE MED EN TAXA, DET FÅR MAN NOK IKKE HJÆLP TIL, DA JEG ER EN AF DEM DER SIDDER FAST I EN KØRESTOL, VIL DER KUNNE GÅ LANG TID INDEN DER KOMMER EN TAXA.RINGER MAN 112, SOM JEG TROR MANGE VIL GØRE, SÅ FÅR MAN EN BALLE FORDI MAN RINGER DERTIL. MEN TAK TIL DIG BJARNE SOM HAR MANGE GODE INDLÆG HER.
Jeg må give John ret i, at det skriv Ulla Astman præsenterer er indholdsløs bureaukrati.
Men også Kurt Kirkedal har ret, når han skriver den reelle skurk er PLO.
Det undskylder ikke Ulla Astman og resten af regionsrådet for ikke at gøre noget – NU.
Det kan ikke tage lang tid at sige at fra 1. marts er det paramedicinere og sygeplejersker der over vagten når de praktiserende læger har lukket. Altså vagt fra kl. 16 til næste dag kl. 08.
Kurt Kirkedal, det er simpelthen så flabet og nedladende, det du skriver – og Ulla Astman dito! Der er jo en god (Socialdemokratisk) grund til, at der er en “manglende lægefaglighed” i Region Nordjylland – og den er såmænd også Socialdemokratisk.
John mit indlæg er ikke et forsvar for Ulla Astman og regionsrådet. Tværtimod. Som jeg skriver, har de fuldstændig misforstået hvordan man opererer med åbenhed i denne sag. De burde allerede fra dag et have inddraget kommunerne og offentligheden i denne sag. Det kan vi ikke klandre dem nok for. Men, for der er også et men. PLO har i den grad svigtet deres ansvar og gemmer sig bag regionsrådet i denne sag.
Spørgsmålet er, om ikke systemet med lægepraksis har overlevet sig selv. Jeg ved godt der er nogle der påstår det er vigtigt med det nogle kalder “familielæger”
Det er mange år siden den situation bestod. Det kan godt være den findes nogle steder stadigvæk, men for dem der f. eks bruger lægehuset skovbrynet her i Skagen er den situation ikke eksisterende.
Jeg tror tiden er inde til man nytænker dette område. En nytænkning der tager højde for den manglende lægefaglighed der er i store dele af Nordjylland.
Hvordan det fremover skal være, har jeg ikke svaret på, men med de kloge hoveder der trods alt findes i kommunerne og regionerne burde man kunne finde bedre alternativer end det vi ser og har nu.
Kurt Kirkedal Jensen.
Uden at jeg på nogen måde vil kritisere dig, så ved jeg jo udmærket, hvor dine politiske sympatier ligger, og det har jeg faktisk stor respekt for.
At du så opfatter mit korte kritiske indlæg af Ulla Astman’s artikel som uberettiget kritik, er jeg ked af.
Jeg holder alligevel fast i min mening om indlægget.
Ulla Astman bruger næsten halvdelen af sin artikel på at kritisere PLO. Det kan vi ikke rigtig bruge til noget.
På det visionære plan er det højeste hun formår er at skrive citat ” … undersøge mulighederne for kompenserende tiltag som følge af nedlukning af lægevagts-konsultationsstederne i Skagen, Brovst og Farsø”.
Ulla Astman og det samlede regionsråd har endnu ikke fattet at Skagen er en by der hvert år i alt har op til to millioner besøgende turister. Store og potentielt farlige arbejdspladser med mange ansatte. Disse mennesker har i min optik brug for lægevagt og akut ambulance når ulykken rammer….eller??
Kurt’s Socialdemokratiske baggrund fornægter sig ikke. Jeg er helt enig med John Nielsen; Det er nok den tyndeste forklaring, jeg nogensinde har set, selv fra en socialdemokratisk politisk pamper, som Astman efterhånden er blevet – eller måske altid har været.
Det ville jo være endog meget mere interessant at vide, hvorfor vi har mangel på læger her i “Region Nord”?
John Nielsen
Det er ikke konstruktiv kritik. Indlægget forklarer meget fint realiteterne.
Vi kan og skal, med rette, kritisere regionsrådet for manglende åbenhed i dette sagsforløb. Det har simpelthen været under lavmålet. Men kritisere for en redegørelse omkring faktuelle oplysninger er ikke i orden.
Ud over regionsrådets elendige sagsbehandling, syntes jeg også man med rette kan kritisere Praktiserende lægers organisation (PLO) for deres kryben i skjul.
@john nielsen, synes du selv der er indhold i din kommentar?
Jeg kan ikke for stå at man skriver at man har 40 km til lægevagten. Om natten har man 60 km til Hjørring .
Kurt Thomsen
jeg gad vide hvor mange sekunder det har taget Ulla Astman at skrive en så indholdsløs, tom og visionsløs gang plidder pladder.
Du godeste….!