Skagen Marathon højner ambitionerne

Arkivfoto.

Skagen Marathon højner ambitionerne

24. februar 2020 - kl. 9:31 - af

Turisthus Nord har kridtet løbeskoene og sat fart på ambitionerne for Skagen Marathon. For at optimere løbsoplevelsen samt for at tiltrække endnu flere deltagere, så lancerer man en række nye tiltag. Målområdet flyttes ned til Skagens ikoniske fiskepakhuse, og der bliver flere oplevelser på ruten. Og som prikken over i-et, så rundes løbsdagen af med en kæmpe Oktoberfest. Ambitionen er klar – Skagen Marathon skal være ét af Danmarks bedste og smukkeste løb.

Startskuddet til Skagen Marathon lød første gang den 10. oktober i 2010, og siden har løbet oplevet støt fremgang med flere og flere deltagere hvert år. I 2019 blev løbet afviklet for 10. gang med et rekordantal deltagere på 2.732 i alt.

Den positive udvikling har givet blod på tanden i Turisthus Nord, der står bag Skagen Marathon i samarbejde med Skagen Ok- og Motion samt flere øvrige lokale partnere og sponsorer.

René Zeeberg, direktør for Turisthus Nord udtaler: « Skagen Marathon tiltrækker hvert år tusindvis af glade løbere og publikum til Skagen i oktober måned, og det har en helt uundværlig værdi for de lokale turistaktører. Som løbsarrangør højner Turisthus Nord derfor nu ambitionerne sammen med vores gode samarbejdspartnere for at tiltrække endnu flere løbere. Vores målsætning er at skabe ét af Danmarks bedste løb, så vi forbedrer nu løbsoplevelsen på en række punkter – både for familien, der deltager med sine børn, og for den rutinerede løber, der går efter en personlig rekord. Løb er ren livsglæde og derfor er der fortsat flere distancer at vælge imellem, så alle kan være med.”

Sportstiming står for tidtagning

Ét af de nye forbedringstiltag er at hele målområdet flyttes ned i nærheden af de ikoniske fiskepakhuse. Det giver en flot og stemningsfuld ramme om løbet, og løbsstarterne forskydes, så der bliver et bedre flow på ruten. Herudover har Turisthus Nord indgået en aftale med Sportstiming, der fremover skal facilitere tidtagning og løbstilmeldinger. Systemet er kendt af mange løbere, så det vil være genkendeligt for det fleste.

Og løbsfesten fortsætter for de særligt energiske – Jakobs Café lancerer nemlig en kæmpe Oktoberfest på havnen i forlængelse af Skagen Marathon, så der bliver masser at glæde sig til den 3. oktober!

Læs mere om Skagen Marathon her

En kommentar til “Skagen Marathon højner ambitionerne” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Skagen Marathon højner ambitionerne”

  • Det kunne måske klæde Skagen Marathon at fortælle, at sidste års tekniske problemer ikke skyldtes tidstageren, men at en server i USA gik død. Det er svært at holde for, selv om det var træls. Uden at kende Sportstiming, så vil jeg tro, at hvis uheldet er ude kunne noget lignende ske for dem.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen Marathon højner ambitionerne' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2020 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER