Giver stafetten videre efter 14 år som formand

Giver stafetten videre efter 14 år som formand

3. marts 2020 - kl. 15:45 - af

Ivan Bach Jensen blev i 2006 valgt til bestyrelsen i Skagen Bowling Klub, og blot 2 måneder efter blev han formand. Den daværende formand flyttede fra byen og Ivan overtog stafetten . Her 14 år efter har han valgt at give den videre til Danny Foldager.

“Det har været 14 fantastiske år i spidsen for en klub, hvor sammenholdet har været i top” fortæller Ivan da SkagensAvis møder ham i bowlinghallen.

”Jeg har efter moden overvejelse besluttet at træde ud af bestyrelsen og givet stafetten videre til Danny, men jeg står naturligvis klar til at hjælpe den nye formand “ind i sagerne”, fortæller Ivan, der nu får lidt bedre tid til andre gøremål, blandt andet er han formand for Ældresagen i Skagen.

Ivan Bach Jensen spiller bowling på konkurrence plan og er en gang imellem med til kamp på klubbens førstehold, der spiller i anden division.

I 1974 blev Ivan Bach Jensen udlært elektronikmekaniker, men allerede året før startede han ”Ivans Radio og TV”. Frem til 2005 var Ivan selvstændig og efter at have være på Color Hotel Skagen i et års tid, gik han på efterløn. Frem til pensionsalderen varetog Ivan et job som vicevært i Ålbæk.

Bestyrelsesmedlem Vivi Hedegård udtaler dette om Ivan Bach Jensen:

Han har været en fantastisk formand, som har gjort rigtig meget for bowlingklubben. Han har været utrolig hjælpsom og meget venlig, med at hjælpe alle medlemmer også de udenlandske. Han er altid klar med hjælp når klubber har besøgt os. Han har formået at skabe en klub, med meget stor interesse i at spille kampe i hele Nordjylland.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Giver stafetten videre efter 14 år som formand' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2020 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER