
Kursus om “sidstehjælp”
8. marts 2020 - kl. 6:10 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Sidstehjælpskursus er folkeoplysning om døden og har til formål at bibringe almenbefolkningen øget viden om døden og om det at stå i den svære situation, når en nærtstående skal dø. Mange oplever, at de har manglende erfaring i forhold til dette.
At tale om døden er stadig et tabu, og i løbet af kurset bliver der sat ord på mange af de ting, som er svære at tale om. Det drejer sig både om helt konkrete praktiske ting og om de psykologiske processer og sociale problemstillinger.
Kurset omhandler både det, som sker inden døden, men også om det der sker, efter man har taget afsked med livet, og om de problemstillinger, som kan opstå i disse situationer.
Kursusdeltagerne vil løbende blive inddraget i samtaler om deres egne erfaringer.
Torsdag, den 26. marts 2020 kl. 16.00 til kl. 20.00 i Skagen Sognehus, Kirkevej 7 A, 9990 Skagen
Kurset ledes af hospicechef Birgitte Nielsen og souschef Anni Hansen.
Prisen for kurset: 75 kr. inklusiv kaffe, vand og småkager.
Der kan i pausen købes: Sandwich til 25 kr. samt sodavand eller et glas vin til 10 kr.
Tilmelding til: Susan Christensen: mail: susanc@webspeed.dk eller telefon 29 72 63 05.
Sidste frist for tilmelding: torsdag, den 19. marts 2020.
Tilmelding til kurset er efter først til mølle princippet, da deltagerantallet har en begrænsning på 75 personer. I tilfælde af flere end 75 tilmeldinger oprettes eventuelt et ekstra kursus.
Kurset afholdes af:
STØTTEFORENINGEN FOR HOSPICE VENDSYSSEL
Anbefal artiklen via e-mail
til en bekendt