På besøg hos borgmesteren

På besøg hos borgmesteren

11. marts 2020 - kl. 9:15 - af

Mandag d 9. Marts tog de ældste børn fra Børnehuset Trindelvej på tur til Frederikshavn, for at besøge Borgmester Birgit Hansen.

Inden var der blevet snakket om, hvad en borgmester er og hvad en borgmester laver. De fleste børn var godt klar over, at borgmesteren er den der bestemmer meget, men der var lidt tvivl om, om dronningen og borgmesteren var den samme. En af pigerne var noget skeptisk ved at tage med, da hun vidste at man ikke måtte sidde med albuerne på bordet, når man var sammen med dronningen. Men heldigvis var der ikke de sammen regler hos borgmesteren. Vi hørte om hvordan det var når Dronningen kom på besøg, hvad borgmesterne lavede sammen med Dronningen og fik lov at prøve borgmesterkæden, som var lavet af guld og var rigtig tung.

Mødet med Borgmesterne foregik i byrådssalen, hvor vi alle blev budt velkommen og fik hver vores plads ved bordet. Der var mange spændende knapper og pilfingrene fik en intro om, hvad knapperne skulle bruges til og hvordan det foregår ved møderne de voksne holder i byrådet. Borgmesteren fortalte om hvordan byrådet holdt afstemning og børnene var med til en afstemning om livretten var boller i karry eller spaghetti og kødsovs, og der vandt spagetti og kødsovs afstemningen.

Børnene fik lov til at stille spørgsmål til Borgmesteren og et af spørgsmålene var om hun gik med hat! Til det svarede borgmesteren at hun mest gik med hue.

Børnene skulle fortælle hvad deres forældre arbejdede med, og hvad de selv vil lave når de bliver store, når de skulle sige noget fik de lov til at bruge mikrofonen.

Efter besøget på Rådhuset, var der meget energi der skulle brændes af, for det kan godt være hårdt at koncentrere sig om at sidde stille og lytte i 1 time. Vi gik på legepladsen, hvor vi spiste vores madpakker og legede indtil vi igen skulle til toget og mod Skagen.

 

Privatfotos.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'På besøg hos borgmesteren' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger