Stationen i Frederikshavn er fortsat åben med sædvanlige åbningstider.
Coronavirus: Køreprøver, Udlændingecenter og åbningstider i øvrigt
14. marts 2020 - kl. 8:47 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Nordjyllands Politi bestræber sig på at yde den bedst mulige service til borgerne i Nordjylland og samtidig medvirke til at reducere corona-smitterisiko.
Ekspeditionerne på Nordjyllands Politis stationer i Aalborg, Hjørring, Frederikshavn og Hobro er fortsat åbne med sædvanlige åbningstider.
Sømænd kan også uændret søge transfer (visum) via ekspeditionen på Aalborg Politigård.
Midlertidige ændringer:
- Nordjyllands Politi Udlændingecenter har midlertidigt lukket for personlige henvendelser. I stedet har vi midlertidigt udvidet telefonåbningstiden, der nu er kl. 08.00-12.00 alle hverdage. Når vi har valgt at lukke for personlig ekspedition, skyldes det, at vi ofte har borgere ventende i kø i samme lokale. Det ønsker vi at undgå.
- Nordjyllands Politi Hittegodslager på Svendborgvej i Aalborg Øst er midlertidigt lukket. Her opbevares primært cykler/knallerter – nøgler, punge, mobiler og andre mindre effekter kan afhentes på den relevante politistation.
- Køre- og teoriprøver indstilles, foreløbig til og med den 1. april 2020. Undtagelsen er dog prøver til kørekort til busser og lastbiler. Disse afvikles som planlagt for at opretholde funktioner, som er kritiske for erhvervslivet.
Politikredsen kan som altid kontaktes på tlf. 114. Ved akut behov for politiets hjælp skal man ringe 112.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Coronavirus: Køreprøver, Udlændingecenter og åbningstider i øvrigt' til en bekendt